Radisson-restaurant er blevet politianmeldt

To af hotellets fire restauranter har fået sur smiley og stor bøde.

To af hotellets restauranter har fået sure smileyer.  Foto: Jens Dresling/Polfoto.

Humøret på Radisson Blu Scandinavia Hotel på Amager er højst sandsynligt ikke i top.

Virksomheden fremstår stadig snavset.

Fødevarestyrelsen.

To af hotellets fire restauranter har nemlig fået sure smileyer af Fødevarestyrelsen den 19. marts.

Det drejer sig om den japanske Restaurant Kyoto, som desuden er blevet politianmeldt af styrelsen, mens restauranten Mamas & Papas har fået en bøde på 15.000 kr.

"Fremstår snavset"

Om Restaurant Kyoto skriver Fødevarestyrelsens kontrolenhed i rapporten:

"Virksomheden fremstår stadig snavset. I kroge og langs kanter på gulv i kølerum og i produktionslokale er der ansamlinger af snavs og fedt, ventilationsrist i kølerum fremstår med skimmel og bag inventar er der snavset og under og langs bordkanter er der ansamlinger af fedt."

"Nyd et godt og veltilberedt måltid i en afslappet og uformel atmosfære," står der på Mamas & Papas hjemmeside.

Men det bør du nok overveje en ekstra gang, for det er ikke pæn læsning i kontrolrapporten.

Kød skal kasseres

Her fremgår det bl.a., at restaurantens kød skal kasseres, fordi det er blevet opbevaret ved over 5 grader - kravet er højst 2 grader.

Læs Restaurant Kyotos kontrolrapport her, og læs Mamas & Papas kontrolrapport her.

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra både Radisson Blu Scandinavia Hotel.

Læs også