FTF: Lærerkonflikt bliver løst af lovindgreb

LC har vist sig villige til at forhandle, og vreden må derfor vendes mod KL, siger FTF-formand.

Bente Sorgenfrey mener, at et lovindgreb vil blive husket meget langt ud i fremtiden. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Den eneste sandsynlige udgang af konflikten mellem lærerne og Kommunernes Landsforening er et lovindgreb.

Det mener Bente Sorgenfrey, som er formand for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles Arbejdsløshedskasse, FTF, der repræsenterer 450.000 offentlige ansatte.

Formanden er ikke i tvivl om, hvem der bærer skylden for, at forhandlingerne gang på gang er brudt sammen.

"Regeringen og KL har ønsket denne lockout, og hvis de efterfølgende laver et ensidigt lovindgreb, der ikke tilgodeser begge parter, vil det ligne en ren forfølgelse af lønmodtagerne, især hvis man først har tømt deres strejkekasser," skriver hun i en pressemeddelelse.

Nyt udspil blankt afvist

Fredag sendte Anders Bondo Christensen, topforhandler for Lærernes Centralorganisation (LC), et nyt udspil til KL's chefforhandler Michael Ziegler i håb om at standse lockouten af lærerne, der træder i kraft den 1. april.

LC foreslår, at eksperterne Andreas Schleiser fra OECD, canadieren Ben Levin, der har ændret det canadiske skolesystem eller Passi Sahlberg fra Finland hentes ind for at få gang i forhandlingerne.

Men udspillet er blankt blevet afvist af Michael Ziegler, som undrer sig over, at Anders Bondo Christensen vil tilsidesætte den danske model, hvor det er forligsmanden, der mægler mellem parterne.

Også finansminister Bjarne Corydon har afvist forslaget, som han kalder "en ny afledningsmanøvre".

Vend vreden mod arbejdsgiverne

Reaktionerne fra både KL og finansministeren får Bente Sorgenfrey til at reagere.

"KL og de statslige arbejdsgivere har haft mange muligheder for at komme tilbage til forhandlingsbordet, men har igen og igen afvist den mulighed," skriver hun og tilføjer:

"Danmarks Lærerforening og LC har imødekommet KL’s indholdsmæssige ønsker. Alligevel vil hverken finansministeren eller KL forhandle. Det er en hån mod overenskomstsystemet, og det giver arbejdsgiverne ansvaret for, at børn, unge og voksne nu på ubestemt tid mister deres undervisning. Vreden må derfor vendes mod arbejdsgiverne."

Læs også