Min søn skal ikke være fattig

Gæld: 31-årige Brian Janning og hans kone har sat sig selv under stram økonomisk administration for at komme ud af deres store gæld. Fra maj skal de klare sig selv.

Brian Janning og hans kone og deres søn er fanget i en gældsfælde. De måtte sælge et hus med stort tab og har løbende optaget for mange og
dyre smålån. Nu kæmper parret i 30'erne for at betale deres gæld. Foto: Mik Eskestad

Huset i Dianalund ligger i et almindeligt parcelhuskvarter. I garagen står en mindre familiebil. Ud og ind af kattelemmen springer familiekatten, som ikke er sikker på, at sådan en martsdag er for sarte kattepoter. Hjemmet er hyggeligt og præget af, at her bor en ung familie med en dreng i løbealderen. Men bag hyggen gemmer sig en barsk sandhed. Familien kæmper for at komme ud af en gæld på over 1 mio. kr.

»Vores gæld er så stor, at vi må erkende, at vi ikke kan styre økonomien selv. Derfor har vi sat os selv under frivillig økonomisk administration. Vi indbetaler vores løn til banken og har selv 7.000 kr. om måneden til mad, benzin, medicin etc. Det er stramt, men det går. Motivationen er klar. Min søn skal ikke vokse op og være fattig,« siger Brian Janning...

Læs også