Udlandet ejer større del af danske virksomheder

Flere danskere har fået en udenlandsk chef.

ThinkFoto.dk

Da Dronning Margrethe blev født i 1940 fejrede Georg Jensen begivenheden ved at lave Daisy Marguerit-øreringen. Smykket kunne næppe være mere dansk - lige bortset fra, at Bahrain købte den danske designvirksomhed sidste år. For nylig er stribevis af andre danske virksomheder også blevet opkøbt af udlandet.

I 2004 ejede udlandet virksomheder i Danmark, der repræsenterede en værdi på 503 mia. kroner. Sidste år var beløbet ifølge Nationalbanken steget til 781 mia. kroner. På mindre end ti år er værdien af udenlandske selskaber i Danmark dermed vokset med mere end 55 procent.

Broderfolk ved bordenden

I dag ejes 766 virksomheder af svenskere, det svarer til hver fjerde udenlandsk ejede virksomhed i Danmark. Dernæst kommer ejere fra Holland, som ejer 378 virksomheder i Danmark, efterfulgt af nordmænd, der ejer 360 firmaer. Tyskerne ejer til sammenligning kun 335 virksomheder ud af i alt 3.401 selskaber, som har udenlandske ejere.

Det fremgår af en omfattende kortlægning, Ugebrevet A4 har foretaget af hvert eneste udenlandske selskab i Danmark på baggrund af tal fra erhvervsdatabasen Experian.

En naturlig tanke

Ifølge Harry Flam, professor i international økonomi på Stockholms Universitet, er det ganske naturligt, at svenskerne har smag for danske virksomheder.

»Når svenske virksomheder eksporterer, tænker man først på det danske marked. Landet er geografisk nærmest, og det er meget naturligt at handle med sine naboer,« siger han.

Ejerskab af mindre betydning

Selvom danske virksomheder overtages af svenskere eller af virksomheder fra andre lande, behøver vi dog ikke begræde udviklingen, mener Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for The Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms.

»Dybest set er det ligegyldigt for samfundsøkonomien, om det er kinesere, bahrainere eller danskere, der ejer Georg Jensen. Det vigtigste er, at det er danskere, som arbejder på virksomheden, og at lønnen indgår i BNP. Men der kan også være ulemper ved, at virksomheder har udenlandske ejere. Hvis ejerne føler, at det er bøvlet at drive forretning i landet, kan de være hurtigere til at trække sig væk end dansk ejede virksomheder,« konkluderer han.

I detailhandlen har man for længst bidt mærke i, at udlandet har fået lyst til at shoppe danske virksomheder.

70 procent af medlemmerne i HK Handel arbejder i dag for multinationale selskaber, mens det for få år siden var under halvdelen.

Ikke lutter lagkage

Men når asiater og amerikanere overtager danske virksomheder, giver det af og til gnidninger. Danske medarbejdere er vant til at have indflydelse, blive inddraget og selv kunne tilrettelægge arbejdet, men det er ikke altid kulturen, når der kommer en udenlandsk ejer, vurderer Peter James Stark, international sekretær i HK Handel.

»Vi har set eksempler på, at ledelsen gav de ansatte detaljerede manualer over arbejdsdagen. Her kunne der stå, hvad man skulle lave klokken 8.05 og igen kl. 8.30 og så fremdeles. Privat brug af telefon og sms var forbudt. Den detailregulering hænger dårligt sammen med dansk arbejdskultur,« siger han.

Risiko for at blive overset

Medarbejderne kan også opleve, at medbestemmelsen forsvinder, når de vigtigste beslutninger træffes på hovedkontoret i Berlin, Boston eller Beijing. Danmark er et lille land og fylder ofte lidt i bevidstheden i en stor international koncern. Alligevel kan det nogle gange være en fordel at blive opkøbt, mener Peter James Stark.

»Konkurrencen inden for handel er global og benhård. Der er mange konkurser, og ofte er der ingen andre udveje end at sælge virksomheden for at klare sig internationalt. Vi er glade for de arbejdspladser, som består,« siger han derfor.

En vigtig opgave for fagbevægelsen er at være opmærksom på, at kontrakter og arbejdsvilkår ikke forringes af udenlandske ejere. HK Handel kontakter hurtigt udenlandske kæder for at oplyse om den danske model. Det er blandt andet lykkedes af få en dialog med supermarkedskæderne Lidl og Aldi, som ellers har et anstrengt forhold til den tyske fagbevægelse i hjemlandet.

Nemme at forstå (for svenskerne)

Når svenskerne har opkøbt mange virksomheder i Danmark, skyldes det, at de er gode til at aflæse danske koder og det danske arbejdsmarked. Tyskerne sværmer mere for Polen, end de kigger mod nord, forklarer professor Philipp Schröder.

»Det er let for svenskerne at drive virksomhed i Danmark og forstå rammebetingelserne. Der er få kulturelle barrierer.«

Over 1.000 virksomheder i Danmark, der beskæftiger sig med handel og transport, er i dag ejet af udlændinge. Handel er den absolut største branche, som udlandet investerer i, mens finansiering og forsikring havner på andenpladsen efterfulgt af industrien.

Tæt på danske kunder

Når handelen tager førstepladsen i udenlandske investeringer skyldes det, at mange lande sælger varer til Danmark. Derfor er det vigtigt for virksomhederne at have service og salgskontorer herhjemme. Samtidig er et væld af kæder som H&M, Ikea og Aldi internationale. Konkurrencen udefra er blandt andet med til at sænke prisen på tøj og fødevarer.

»Det er herligt med konkurrence i detailhandelen, for det giver bedre priser for forbrugerne. Generelt kan udenlandsk ejede virksomheder også være med til at gøre danske underleverandører dygtigere, fordi de stiller krav og skaber konkurrence i lokalområdet,« forklarer professor i økonomi Philipp Schröder.

Samtidig kan ønsket om at tiltrække udenlandske virksomheder eller truslen om, at jobbene flytter væk fra Danmark, få politikere til at arbejde hårdt for gode vilkår til erhvervslivet. Når rammerne forbedres, kommer det også de danskejede virksomheder til gavn.

Køber også viden

De seneste ti år er Asien som noget nyt så småt begyndt at opkøbe danske virksomheder. Her er drivkræften blandt andet at købe sig adgang til viden inden for biotech, cleantech og medicoindustri, hvor Danmark står stærkt, fortæller Stine Haakonsson, lektor på CBS og forsker i globalisering og innovation.

»Asien oplever en stor vækst på hjemmemarkederne og vil gerne understøtte det med internationale opkøb af virksomheder. De asiatiske lande ønsker en internationalisering, hvor de ikke alene er verdens fabrik. Deres virksomheder ønsker at få adgang til teknologi og har behov for nye partnere. Samtidig kan opkøb af danske virksomheder give adgang til certificering af produkter, der gør, at virksomheden kan ramme et endnu større marked,« siger hun.

BRANCHENYT
Læs også