Er din formue også vokset?

Danskerne er i gennemsnit gode for 385.000 kr., viser nye tal.

Danskerne har i gennemsnit en finansiel nettoformue på cirka 385.000 kr. Foto: Nationalbanken

De danske husholdninger er mere velpolstrede, og lysten til at låne penge er stadig behersket.

Det er, hvad man kan konkludere ud fra Nationalbankens tal for udviklingen i danskernes finansielle formuer.

"Danskerne har meget gæld, men vi har også store finansielle formuer bl.a. i form af kontanter, opsparing og værdipapirer. Tager man det med i regnestykket, er vi blandt de mest formuende indbyggere i Vesteuropa," fastslår Peter Jayaswal, der er underdirektør i Realkreditrådet.

Finansielle formue
  • Den finansielle formue dækker over aktiver i form af opsparing i frie midler, i værdipapirer som aktier og obligationer samt pensionsopsparing.
  • Formuen medregner ikke værdien af danskernes boliger.
  • Trækker man danskernes gældssætning fra, står man tilbage med en samlet status over danskernes finansielle nettoformue.

Har indhentet krisen

Dagens tal viser, at danskernes finansielle nettoformue har rundet 2,145 mia. kr. i 4. kvartal 2012.

Det svarer til, at enhver dansker i gennemsnit har en finansiel nettoformue på cirka 385.000 kr.

Det er det højeste niveau siden slutningen af 2007, og dermed er de store tab i kølvandet på finanskrisen indhentet.

Inddrager man boligformuen, har danskerne en samlet nettoformue på 860.000 kr. pr. dansker.

"Alt i alt er det positivt, at danskerne bliver mere og mere velkonsoliderede. Den finansielle formue er nu oppe på samme niveau som før krisen. Men boligpriserne er jo faldet kraftigt i mellemtiden, så reelt er vi stadig fattigere," siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.

Økonomien kan være sårbar

En stor del af danskernes formue er placeret i mursten og pension, og det betyder alt andet lige, at danskerne kan være sårbare mod økonomiske stød, advarer cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

Han hæfter sig dog ved, at Nationalbanken for nyligt konkluderede i en undersøgelse, at "de fleste familier har en robust økonomi, der med nogle afsavn, ofte betydelige i forhold til hidtidig livsstil, kan klare negative begivenheder som en større rentestigning eller en længere periode med arbejdsløshed".

Gennemsnitsgæld = 497.000 kr.

I takt med at danskernes formue er steget, er gældssætningen også gået opad - omend i et lavere tempo. Danskernes samlede gæld er knap 2,8 mia. kr.

Det svarer til, at en gennemsnitlig dansker har gæld for 497.000 kr.

"Den høje gældssætning i de danske husholdninger er ofte set som en risikofaktor mod dansk økonomi og den finansielle stabilitet herhjemme, men når det er sagt, skal man huske på, at formuerne som illustreret også er betydelige, og selve nettoformuen placerer sig fornuftigt i feltet i et internationalt perspektiv," forklarer Christian Hilligsøe Heinig.

"Fremadrettet forventer vi, at der vil ske en gradvis nedbringelse af opsparingskvoten hos de danske husholdninger."

Lise Nytoft Bergmann.

Renten bestemmer

Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea, mener især, det er lave renter, der forklarer den forholdsvis beherskede lyst til at optage ny gæld.

"De lave renter betyder nemlig, at danskere, der afdrager på deres realkreditlån, gør det med fuld skrue. Et realkreditlån er nemlig skruet sådan sammen, at afdraget er størst, når renten er lav og omvendt.

Så selv om andelen af danskere, der ikke afdrager, fortsat er stor, så betyder de små renter, at de samlede afdragsbeløb er store. Det holder udlånsvæksten i skak," siger hun.

Dertil kommer, at mange danskere har fået udbetalt deres efterlønspenge i løbet af sommeren og efteråret. Det har også haft en betydning, mener Lise Nytoft Bergmann.

BRANCHENYT
Læs også