Rederiforeningen henter ambassadør som ny direktør

Danmarks Rederiforening har nu offentliggjort den nye adm. direktør.

Arkivfoto: Maersk

Så er den nye adm. direktør for Danmarks Rederiforening blevet offentliggjort. Det bliver den danske ambassadør i London Anne H. Steffensen. Om den nye direktør siger bestyrelsesformand Carsten Mortensen:

"Anne H. Steffensen er den helt rigtige person til at varetage direktørjobbet i Danmarks Rederiforening. Qua hendes karrieremæssige erfaring, uddannelsesmæssige baggrund, ledelseserfaring og  energi, er vi overbeviste om, at hun kan bidrage betydeligt til at håndtere de udfordringer, branchen oplever i disse år, men også til at gennemføre de ambitioner både vi og regeringen har for Det Blå Danmark. Som brancheforening og arbejdsgiverorganisation for Danmarks største eksporterhverv og med Danmark som en af verdens største skibsfartsnationer, er det naturligt, at Rederiforeningen bidrager til at nå regeringens mål om at gøre Danmark til kernen i det maritime Europa. Det er vi i bestyrelsen helt overbeviste om, at Anne H. Steffensen er den rigtige person til," siger Carsten Mortensen i en pressemeddelelse fra Rederiforeningen.

Den 49-årige Anne H. Steffensen har hidtil haft sin karriere i Udenrigsministeriet. Fra 2009 til 2011 var hun direktør i Udenrigsministeriet for Danmarks Eksportråd, hvorefter hun blev Danmarks Ambassadør i London.

Skibsrederne har udpeget ny topchef

Bredt ansøgerfelt til job som direktør for Rederiforeningen 

BRANCHENYT
Læs også