Pædagoger: KL trækker bevidst tiden

"KL spekulerer i, hvordan sagen kan bruges til at mindske lockoutens konsekvenser."

Henning Pedersen, formand for Bupl, mener, at KL bevidst trækker tiden i Arbejdsretten.  Foto: Finn Frandsen.

Pædagoger, der er ansat på skoler, kan fortsat risikere at skulle føre tilsyn med hele skoleklasser under lærernes lockout.

KL har lavet en nøgtern kalkule og vurderet, at det vil være billigere for dem at betale den bod, som de bliver idømt, hvis de taber sagen, end at skulle håndtere balladen med flere forældre med børn, der ikke kan blive passet.

Bente Sorgenfrey, , Formand for FTF.

Det blev slået fast i Arbejdsretten i dag, da retten valgte at udskyde afgørelsen i sagen mellem pædagogernes fagforening, bupl, og KL til 14. maj, hvor lockouten formentlig er slut. Indtil afgørelsen skal pædagogerne nemlig fortsætte, som de gør nu.

Både Bupl og deres hovedorganisation, FTF - som indbragte sagen for Arbejdsretten på vegne af Bupl - kritiserer nu KL for bevidst at gå efter at få sagen udskudt til efter lockouten.

”Jeg mener, at KL bevidst trækker tiden for at afbøde virkningerne af konflikten, så man ikke får så mange problemer med forældrene," siger formand for Bupl, Henning Pedersen til Jyllands-Posten. 

En nøgtern kalkule

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, er enig. Hun er overbevist om, at KL vil tabe sagen, men at landsforeningens fokus i virkeligheden er et helt andet sted. For "KL spekulerer bevidst i, hvordan sagen kan bruges til at mindske lockoutens konsekvenser," mener hun.

Fakta
  • Der er i alt 16.000 pædagoger på folkeskolerne i Danmark.
  • Pædagogerne på skolerne arbejder fx som skolefritidsordninger eller som pædagogiske assistenter i klasserne.

”Vi oplever, at KL har lavet en nøgtern kalkule og vurderet, at det vil være billigere for dem at betale den bod, som de bliver idømt, hvis de taber sagen, end at skulle håndtere balladen med flere forældre med børn, der ikke kan blive passet,” siger hun.

Sagen er blevet indbragt for Arbejdsretten som en hastesag, fordi pædagoger, der er ansat på skoler, under lockouten har fået ansvar for at føre tilsyn med hele skoleklasser.

Inden lockouten havde pædagogerne ofte ansvaret for en klasse sammen med en lærer, men da lærerne ikke må være på skolerne under lockouten, står pædagogerne nogle steder nu med hele ansvaret for en klasse. 

Nej til principiel afgørelse

Hos Bupl så man gerne, at sagen blev sat på standby, mens lockouten ruller, så pædagogerne ikke risikerer at udføre konfliktramt arbejde. Derfor foreslog Henning Pedersen, at KL kunne lade tvivlen komme pædagogerne til gode under konflikten, og at parterne så genoptager sagen efter lockouten som en principiel sag.

Den løsning takkede KL nej til.

Det mest håndgribelige bevis for, at KL gerne vil have, at sagen kører under lockouten - og at afgørelsen først falder efter, er ifølge Henning Pedersen, at KL i første omgang forsøgte at få sagen behandlet som en faglig voldgiftssag, der har længere behandlingstid end en almindelig sag i Arbejdsretten.

KL:  Udskydelse skyldes uklarheder

Men Karsten Thystrup, der er kontorchef og jurist hos KL, og som førte forhandlingerne for KL i Arbejdsretten, forklarer, at årsagen til, at KL bad om at få sagen udskudt var, at Bupls materiale, herunder klageskriftet, var for uklart.

”Bupl har ikke meldt klart ud, hvilke opgaver og hvilke pædagoger, som kan risikere at lave konfliktramt arbejde. De har ikke fremlagt nogen konkrete eksempler, hvor pædagogers arbejde kan være konfliktramt, derfor har vi ikke kunnet tage stilling til, om det kommunerne gør, er rigtigt eller forkert,” siger Karsten Thystrup.

At sagen er blevet udskudt i netop halvanden måned, er ifølge Kasten Thystrup tilfældigt. Men når den bliver taget op igen 14. maj, er lockouten efter al sandsynlighed forbi, og sagens afgørelse vil derfor være af mere principiel art.

BRANCHENYT
Læs også