Langt mellem kvinderne i landbrugets top

Kvinder er underrepræsenterede i landbrugets bestyrelser, der går glip af kvinders kompetencer.

Årsag: Mænd rekrutterer fra deres netværk, skriver netmediet foodculture.dk.

Det lugter af penge, siger man, når landmændene spreder gylle. Landmændene selv lugter mere af barbersprit end parfume pour femme. Særligt i toppen.

I landboforeningernes bestyrelser er 6-7 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. I familielandbrugsforeningerne er der 13 pct. Kun to ud af 43 landboforeninger har en kvindelig formand.

Flere på staldgulvet

I Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse optager kvinder 2 ud af 27 pladser, mens der i organisationens virksomhedsbestyrelse sidder 1 kvinde mellem 35 mænd. Organisationens fælles seks-mand store formandskab består af mænd.

Til sammenligning er andelen af selvstændige kvindelige landmænd 9 pct., og den er på vej op, da ca. 20 pct. af eleverne på de danske landbrugsskoler er piger.

En anden tone om bordet

Underrepræsentation af kvinder i demokratiske organisationer og andelsvirksomheder betyder ifølge chef for bestyrelses- og ledelsesudvikling i Landbrug & Fødevarer Ricci Carlsson, at landbrugserhvervet går glip af kompetencer.

"Det skaber resultater at have kvinder i ledelser og bestyrelser, fordi kvinder skaber rum for, at andre og skæve synspunkter kommer i spil end de traditionelle. Når der er kvinder med, er der også nogle jokes, som forsvinder, og det kan være befriende - selv for nogle mænd," siger Ricci Carlsson til foodculture.dk.

Hun understreger, at diversitet ikke kun handler om køn, men bl.a. også om alder, uddannelsesbaggrund, værdier og personlighed.

Ikke nogen nem opgave

Underrepræsentationen af kvinder i bestyrelserne er ikke tilfredsstillende, lyder det fra Niels Vestergaard Salling, der er medlem af Landbrug & Fødevarers diversitetsudvalg, der arbejder for større mangfoldighed, og formand for en af landets store landboforeninger Landbo Nord.

"Hos os havde vi tre-fire kvinder i vores bestyrelse, men nu er vi nede på én, som er medarbejdervalgt. Det er ikke godt nok, for der skal være en repræsentation. Det er også noget, vi arbejder med, men det er ikke nemt," siger Niels Vestergaard Salling.

Han påpeger, at unge landmandskvinder, ligesom deres mandlige kolleger i øvrigt, ikke har stort overskud til bestyrelsesarbejde, når de både starter virksomhed op og skaber familie.

"Løsningen må være at prøve at gøre arbejdet spændende. Det store spørgsmål er, hvordan vi hjælper det på vej," siger Landbo Nord-formanden, der mener, at en bedre repræsentation af kvinder vil komme af sig selv hen ad vejen.

Kvinder er svære at få fat på

Den indstilling møder modstand fra flere kvinder. Blandt andet fra Lone Andersen, der er formand for Familielandbruget Vestjylland.

"Det er ikke, fordi mændene ikke vil have kvinder med, men de rekrutterer fra deres eget netværk. Jeg var for nylig til en generalforsamling i en landboforening, og der var ikke et eneste kvindeligt medlem tilstede, så man kunne slet ikke vælge en kvinde," siger Lone Andersen til foodculture.dk.

Hun mener, at bestyrelserne har et ansvar for, at der møder kvinder op på generalforsamlingerne. Det kan de gøre ved at lave en spændende indbydelse, der også appellerer til kvinderne.

BRANCHENYT
Læs også