Filippinske chauffører på vej

Fremover bliver der måske talt filippinsk bag rattet på det danske veje.

Foto: Carsten Ingemann

Det skriver DR Syd,

Et baltisk vognmandsfirma har nemlig hyret 100 filippienske chauffører til at køre i Skandinavien. Nu frygter 3F, at flere danske vognmænd følger trop.

- Vi hører om lønninger på 8.000 kroner om måneden til de filippinske chauffører. Det kan vi jo ikke engang få en dansker ud at køre for i en uge, siger formand for transportområdet ved 3F i Aabenraa, Jørgen Christensen.

Svært at stille noget op

Men selv om 3F gerne vil kæmpe for de danske chauffører, så har 3F i det sydlige Jylland svært ved at gøre noget. Mange sydjyske vognmænd har nemlig indregisteret deres lastbiler i f.eks. Tyskland.

- Jeg er bange for at det kan brede sig og hernede har vi altså ikke mange chancer for at gøre noget, for de fleste vognmænd har tyske biler, siger Jørgen Christensen.

Tør man gå hele vejen?

Men så galt går det næppe, mener formanden for de syddanske vognmænd, Ole Bang Jensen. Han tvivler på, at danske vognmænd overhovedet tør ansætte de filippinske lastbilchaufførere.

- Det kan godt ske de kan tale engelsk. Men jeg tror ikke man kan sende dem ud til kunder, siger Ole Bang Jensen.

BRANCHENYT
Læs også