Trip Trap sadler om

Forhandlere i Jylland skifter navn, og en butik lukker helt.

Trip Trap lukker forretningen, mens de øvrige butikker, undtagen en såkaldt flagship-butik i Aalborg, skifter navn. Foto: Anita Graversen.

Den danske møbelforhandler har besluttet at slippe navnet på sine butikker i Aarhus og Ebeltoft , mens forretningen i Vejle lukker helt.

Trip Trap beholder desuden sine forretninger på Sjælland og i Aalborg, hvor virksomheden har hovedkontor.

Om Trip Trap
  • Trip Trap er en dansk virksomhed, der fremstiller havemøbler, boliginteriør og brugskunst.
  • Virksomheden blev etableret i 1973 i Hadsund og producerede oprindeligt trapper.
  • I 2012 flyttede Trip Trap sit hovedkontor fra Hadsund til Aalborg.

Aalborg består

Beslutningen om at satse på Trip Trap-navnet på Sjælland er en del af virksomhedens langsigtede strategi, forklarer kommunikationschef Carina Nørgaard.

"Vi er ikke interesseret i at komme af med alle vores Trip Trap-butikker, men vi har lagt en ny strategi, og det indebærer, at vi satser på vores fire forretninger i henholdsvis København, Køge, Roskilde og Hørsholm.

"Det betyder dog ikke, at vi forlader Jylland. Vores butik i Aalborg er stadig en vigtig del af selskabet og skal fungere som vores flagskibs-forretning," fastslår hun.

Økonomien er presset

Trip Trap fremviste i 2011 et overskud på 2,9 mio. kr. Året efter var det skrumpet til 531.000 kr.

Navneforandringerne hos de jyske Trip Trap-butikker er da også et udtryk for, at møbelmarkedet er presset, erkender Carina Nørgaard.

Hun afviser dog, at der skulle være flere penge i at drive Trip Trap-forretning på Sjælland.

I Aarhus hedder Trip Trap nu Huset Holmriis, der er Danmarks største forhandler af Trip Trap-produkter. Derudover fører mange andre møbelforhandlere i det jyske Trip Trap.

BRANCHENYT
Læs også