Dansk firma bag verdens største havmøllepark

Kæmpe havmøllepark står nu klar til at producere strøm i Nordsøen.

Verdens største havmøllepark, London Array, står nu klar til drift i Nordsøen.

Det oplyser Dong Energy i en pressemeddelelse.

Den danske energigigant ejer 50 pct af parken, der er opført 20 km. ud for kysten ved Kent og Essex i England.

Nok til en halv million familier

De i alt 175 vindmøller fra Siemens er fordelt ud over 90 kvadratkilometer. Tilsammen kan de producere 630 megawatt energi - nok til at dække årsforbruget i 500.000 husstande.

Det har taget mere end to år at opføre parken. Den sidste mølle blev monteret i december 2012, og siden er møllerne blevet gjort klar til drift.

Dong Energy ejer 50 pct af London Array, mens selskaberne E.ON og Masdar ejer hhv. 30 og 20 pct.

Billederne i indslaget er produceret af London Array.

BRANCHENYT
Læs også