Milliardfond investerer i dansk firma

Amerikansk kapitalfonds første investering fra ny healthcare-fond er i et dansk selskab - en investering på et trecifret millionbeløb. Fonden er på jagt efter flere typer firmaer.

Claus Christiansen, stifter af og formand for CCBR-Synarc. Foto: Sofia Wraber

Den Chicago-baserede kapitalfond, Water Street Healthcare Partners, har netop gennemført en investering i danske CCBR-Synarc, der består af to virksomheder med speciale i outsourcing af medicinske opgaver.

I spidsen står den danske erhvervsmand Claus Christiansen, der er bestyrelsesformand og stifter at virksomheden.

"Parterne ønsker ikke at oplyse det konkrete beløb, men ifølge MedWatchs oplysninger er der tale om et tre-cifret millionbeløb."

”Water Street gruppen har konsekvent udvist dyb forståelse for vores virksomheder, siden de første gang for flere år siden henvendte sig angående mulige måder at samarbejde på,” siger Claus Christiansen i en pressemeddelelse, hvori han tilføjer:

”Da vi nåede et punkt i vores udvikling, hvor vi var klar til at udvide vores kapacitet og tjenester, vidste vi, at Water Street var vores ideelle partner. Deres erfaring i den farmaceutiske sektor, forretningsudviklingsekspertise og omfattende relation til erhvervslivet, vil give vores virksomheder den intellektuelle kapital og ressourcer, der skal til for at opnå langsigtet vækst og succes.”

På jagt efter en god forretning

Investeringen er virksomhedens første investering fra deres nye fond, Water Street Healthcare Partners III, L.P., som sidste år lukkede efter at have modtaget 750 millioner dollar i forpligtelser fra investorer.

Firmaet søger nye samarbejdsmuligheder med virksomheder inden for sundhedssektoren, der vil frasælge aktiviteter uden for kerneforretningen. Også virksomheder, "der sælger varer til mellemindkomstgruppen og som ønsker at forøge væksten", nyder firmaets interesse.

Fire områder udpeget

"Water Street sigter efter investeringer som strækker sig fra 50 til 500 millioner dollars i fire sundhedssektorer; distribution, medicinalprodukter, sundhedsydelser og farmaceutiske produkter og services," påpeger Water Street.

Markedet for outsourcing af medicinske tjenester forventes ifølge det danske firma at vokse fra 5 til 10 pct. om året over de næste fem år.

”Farmaceutiske virksomheder henvender sig i stigende grad til specialiserede leverandører som CCBR-Synarc for støtte med bestemte aspekter af deres kliniske forsøg,” hedder det.

 Industrilæge bag tocifret millionbeløb til ny ph.d.  

 Direktør: ”Det, der gjaldt i går, gælder ikke i dag” 

 CRO-virksomheders markante vækst vendt 

BRANCHENYT
Læs også