Intelligent beton vinder mere frem

Beton kan suge forurening og nu også være med til at nedkøle bygninger.

Beton er ikke bare beton. Det kan være gennemsigtigt, forurenings-opsugende og - med nye såkaldte TailorCrete-teknologier - på vej til at blive så intelligent, at det tidligere lidt kedelige byggemateriale kan være med til at finde alternative løsninger til dyr mekanisk køling af vores bygninger.

Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Et nyt fireårigt forskningsprojekt under Teknologisk Insitut - og med medvirken af blandt andre arkitektvirksomheden 3XNs innovationsenhed GXN - skal kortlægge de mange muligheder i moderne betonbyggeri, senest på fornem vis set udført i de realiserede projekter Den Blå Planet og Rabalderparken i Roskilde, der begge er blevet præmieret.

TailorCrete kombinerer i et fire-årigt samarbejde viden fra arkitekter, designere, betonteknologer, ingeniører og roboteksperter med erfaringer fra aktører i byggebranchen.

Det indebærer intensiv afprøvning og validering af resultaterne i laboratorieskala og i fuldskala-demonstrationer i eksperimentelle bygninger. Dermed opstår der blandt andet helt nye forskallings- og armeringsystemer.

BRANCHENYT
Læs også