Forårsforkølelse i økonomien

Jobtal fra USA udviser et velkendt mønster, som kan være starten på en ny nedtur og give næring til dommedagsprofetierne for euroen.

Foto: AJ Mast/AP

De amerikanske nøgletal begynder at udvise velkendte tegn på forårsudmattelse.

 For fjerde forår i træk ser det ud til, at verdens største økonomi er ved at tabe pusten på jobmarkedet. Sidste uges meget vigtige rapport for beskæftigelsen i marts var således en slem skuffelse.

 Økonomien skabte kun 88.000 job, under halvdelen af gennemsnittet det sidste halve år og under halvdelen af, hvad analytikerne i gennemsnit havde ventet.

 Samtidig har man på det seneste set skuffelser i rapporter for den amerikanske forbrugertillid og konjunkturbarometrene for både industri- og servicevirksomheder. Mange økonomer er nu begyndt at spekulere på, om man igen i år vil se en afmatning i USA hen over sommeren.

Det er næsten på klokkeslæt, hvad der skete i 2011 og 2012 og som begyndte lidt senere i 2010.

Efter en periode med opsving i økonomien og på jobmarkedet mistede den pludselig pusten for derefter at hensygne til en katatonisk, kriselignende tilstand indtil politikere og centralbank satte nyt skub i den med nye tiltag.

Kan opsvinget bestå?

 Fortsætter tallene med at skuffe de næste måneder, vil det således endnu engang sætte spørgsmålstegn ved, om opsvinget kan stå på egne ben.

 Det vil sandsynligvis udløse store fald på aktiemarkedet, som har været på raketfart det sidste år. Sidste uge var da også den værste uge for både amerikanske og europæiske aktier i år.

 Det kan også få centralbanken Federal Reserve til at udskyde starten på sin længe stramning af pengepolitikken. Det kan i sig selv paradoksalt nok virke stimulerende for aktiemarkederne, men underbygger blot frygten for, at økonomien ikke kan stå på egne ben.

 Når det amerikanske jobmarked sprutter, så stiller det også alvorlige spørgsmålstegn ved opsvinget i den globale økonomi. En opbremsning i den amerikanske økonomi er faktisk det sidste, resten af verden har brug for på nuværende tidspunkt.

Eurozonen plages stadig af nedturen i de sydlige medlemmer, der sidste år spredte sig til resten af unionen. Selv lande med sunde økonomier som Danmark og Tyskland forventes nu kun lige akkurat at udvise vækst i år. Mange steder sydpå balancerer man stadig på en knivsæg mellem total økonomisk nedsmeltning og blot svær recession.

 En ny amerikansk nedtur vil få alle pessimisterne frem og give ny næring til dommedagsprofetierne for euroen. Næste gang kan det blive Frankrig som kommer i skudlinjen, eller Italien igen, som slås med bare at få stablet en regering på benene.

Svært for Europa

Sagtnes væksten, så bliver det endnu sværere for de trængte eurolande at komme i mål med deres lovede sparerunder, uden at kvæle økonomierne fuldstændigt. Europa mangler stadig at bevise, at man kan leve med alle de valg vi traf sidste år, for at redde euroen.

En ny amerikansk nedtur vil også virke som en spand koldt vand i hovedet på kineserne, hvis eksportorienterede økonomi på det seneste ellers har vist tegn på styrke igen.

En nedtur i USA vil også være en skuffelse for Danmark, der sidste år hentede en af sine få positive eksporthistorier fra den kant. Eksporten steg således til en ny rekord på omtrent 100 mia. kr., og USA er nu vores allerstørste marked udenfor vores tætteste naboer.

I foråret 2010 var det en rystet amerikansk økonomi, der snublede ud af finanskrisens greb, hjulpet af store hjælpepakker fra både regeringen og centralbanken. Alligevel mistede økonomien pulsen hen over sommeren, da virksomhederne begyndte at tvivle på, om opsvinget holdt.

I starten af 2011 gik det igen strygende indtil olieprisen og jordskælvet i Japan truede med at lukke luften ud af økonomien igen.

Sidste år var det igen olieprisen og vores egen eurokrise, der kastede grus i maskineriet og mindede de amerikanske virksomheder om, at der stadig var en sort økonomisk afgrund at falde ned i.

Velkendt mønster

Mens tallene nu igen tegner deres velkendte og foruroligende mønster, så er der dog masser af argumenter for, at man ikke vil se en gentagelse af de sidste år.

Den amerikanske økonomi er stærkere end på noget tidspunkt siden finanskrisen. Boligmarkedet har fundet sine ben, huspriserne stiger og nybyggeriet er kommet i gang igen. Det betyder, at amerikanernes formuer stiger igen, helt nøjagtigt svimlende 1.600 mia. dollars sidste år, ifølge Nykredit.

Det var med til at holde forbruget oppe, selv under usikkerheden omkring forhandlingerne om finanspolitikken over julen, den såkaldte fiskale kløft.

Produktiviteten er i top, og virksomhederne blev også ved med at investere under den politiske uro. Jobtallene i månederne op til marts, var gang på gang bedre end økonomerne forventede. De fleste store banker regner med en amerikansk vækst i omegnen af 2 pct. i år, kun holdt nede af en stram finanspolitik.

Pessimisterne ser dog en gentagelse af det ildevarslende mønster.

Hverken forbrugere eller virksomheder er blevet fuppet af snakken om opsving, mener de.

Boligmarkedet og aktiemarkedet har kun fundet deres ben, siger de, fordi den amerikanske centralbank holder renten nede. Forbrugerne bruger kun penge, fordi aktierne og boligen er steget i værdi.

Virksomhederne har dermed gennemskuet, at økonomien hviler på lerfødder, mener de. Og derfor ser man en afmatning på jobmarkedet hver gang, det begynder at gå lidt for godt, og oliepriserne stiger.

De næste måneder vil vise, om optimisterne eller pessimisterne vinder.

BRANCHENYT
Læs også