Vi misforstår teksten på mælkekartonen

"Mindst holdbar til 8. april 2013."

De fleste har prøvet at finde en mælkekarton i køleskabet, hvor holdbarhedsdatoen er overskredet.

En tredjedel af danskerne vælger at smide mælken ud, men det behøver de ikke altid.

Læs også

Danskerne smider mest mad ud

Mælken - og mange andre varer, der har en 'mindst holdbar til'-mærkning på emballagen, kan nemlig ofte holde sig i længere tid, end hvad holdbarhedsdatoen indikerer.

Men datomærkningerne kan være svære at gennemskue, og derfor smider mange forbrugere varerne ud for at være på den sikre side.

Forstår ikke mærkningen

I Danmark er der to måder at datomærke fødevarer på - og danskerne har ofte meget svært ved at skelne dem fra hinanden.

"Når folk ikke kan finde ud af forskellen, kyler de det hele ud for en sikkerheds skyld," siger Selina Juul. Hun er stifter af folkebevægelsen Stop Splid Af Mad og blogger om fødevarespild hos Jyllands-Posten.

Når en vare er mærket 'Mindst holdbar til', betyder det, at producenten kan garantere holdbarheden og kvaliteten af varen til den dato - det betyder altså ikke, at varen vil være sundhedsskadelig efter datoen, slår Selina Juul fast.

Omvendt forholder det sig med varer, der er mærket 'seneste anvendelsesdato'. Det er typisk kød og fisk, og de varer skal smides ud efter den anførte dato, fordi de ellers vil være sundhedsfarlige.

Et europæisk problem

Det er ikke bare de danske forbrugere, der har svært ved de forskellige datomærkninger.

En rapport fra Europa-Parlamentet fra november 2011 viser, at 20 pct. af de fødevarer, der bliver smidt væk, smides væk på grund af datoforvirring. Det fremgår desuden, at forvirringen skyldes, at 18 pct. ikke forstår mærkningen 'mindst holdbar til'.

Derfor bør producenterne gøre op med begrebet og i stedet formulere sig, så det bliver klart for forbrugerne, hvad holdbarhedsdatoen betyder. Det har de allerede gjort i blandt andet England, hvor mærkningen er erstattet af formuleringen 'bedst før', der tydeligere indikerer, at varen ikke nødvendigvis skal smides ud, når datoen er nået.

Skriv i stedet 'bedst før'

Den formulering mener Selina Juul, man skal adoptere i Danmark.

”Hvis man skriver ’bedst før’ på varerne i stedet for, ville det hjælpe mange forbrugere. Det er meget mere forståeligt,” mener Selina Juul.

I en meningsmåling, som Altinget.dk foretog i marts 2012, er 3 af 4 enige: De mener ligeledes, at producenterne skal erstatte 'mindst holdbar til' med 'bedst før', fordi det er en mere dækkende definition.

I Fødevarestyrelsen, der er ansvarlig for mærkningen af varer, har det været en overvejelse, om datomærkningen skal ændres. Styrelsen har dog - på baggrund af andre undersøgelser end ovennævnte - vurderet, at danskernes kendskab til datomærkerne er tilstrækkeligt, og har derfor ikke valgt at ændre dem.

Jyllands-Posten arbejder for at få en uddybende kommentar fra Fødevarestyrelsen, men det har ikke været muligt tirsdag og onsdag. 

Køb gamle varer

Det varer ikke længe, før forbrugerne kan risikere at blive endnu mere forvirrede over datomærkningerne. I fremtiden vil det nemlig blive muligt for danske butikker at sælge varer, der har overskredet holdbarhedsdatoen.

Det sikrer en ny EU-lov, der senest skal træde i kraft i Danmark i 2014. Ifølge loven må butikker sælge varer, der har overskredet holdbarhedsdatoen, hvis de bare gør forbrugerne opmærksomme på det.

Fødevarestyrelsen forventer, at forbuddet mod at sælge varer, der har overskredet deres 'mindst holdbar til'-dato, vil blive ophævet i december 2014.