Dansk selskab finder muligt kræftmiddel

Dyreforsøg med et lægemiddel mod en aggressiv form for kræft viser gode resultater.

Foto: Stine Bidstrup

Nye data fra forsøg med en kræftmiddelkandidat kan på sigt føre til endnu et gennembrud og muligvis nye milliarder for danske Symphogen.

På det årlige møde for American Association for Cancer Research har Symphogen nemlig præsenteret lovende, prækliniske data for lægemiddelkandidaten Sym013.

”Vi går ind med et produkt, der rammer tre vækstreceptorer på én gang, i stedet for blot at blokere én. Det er nyt i cancerbehandlingen, og her er Symphogen pionerer,” siger selskabets adm. direktør Kirsten Drejer til MedWatch.

De eksisterende antistofbehandlinger blokerer ifølge direktøren fint én receptor, og det har vist sig ofte at virke. Men en række kompensationsmekanismer i kræftceller gør, at de kan opregulere andre vækstreceptorer, og efter et stykke tid begynder kræften derfor at vokse igen.

Radikal forskel

”Vi går med Sym013 efter at ramme de receptorer, som vi ved, har tendens til at komme op, når man undertrykker den ene. På den måde kan vi forhåbentlig udsætte og måske helt undgå tilbagefald i behandlingen. Det er vores vision for det her nye lægemiddel: At vi kan gøre en radikal forskel i behandlingen af cancer i forhold til de eksisterende produkter.”

Hun understreger, at lægemiddeludviklingen er på et meget tidligt stadie, da det stadigvæk kun er testet er i prækliniske dyreforsøg.

”Men vi har ramt tre forskellige receptorer, som vi ved, spiller en rolle inden for nogle bestemte kræfttyper. Det ser meget lovende ud. I slutningen af 2014 skulle vi gerne kunne starte de første forsøg i patienter med midlet. Derfra til og så til, at vi har noget substantielt, går der to-tre år.”

Kan gå hele vejen

Kirsten Drejer fortæller, at det er vanskeligt at sige noget konkret om markedspotentialet, fordi arbejdet stadigvæk er i den meget tidlige fase. Man undersøger således stadig hvilke typer kræftformer, Sym013 vil være specielt effektivt imod.

”De første dyreforsøg tyder på, at det måske har en vigtig rolle at spille inden for bugspytkirtelkræft, og det er en af de kræftformer, der notorisk har vist sig at være næsten umulig at gøre noget ved. Men vi skal lave lidt flere forsøg i laboratoriet, før vi tør gå efter det,” siger den adm. direktør.

Sidste år indgik Symphogen en licensaftale med Merck KGaA, hvor man mod et potentielt milliardbeløb udlicenserede kræftlægemiddelkandidaten Sym004, der på det tidspunkt var i tidlig fase 2. Kirsten Drejer kunne godt se et lignende forløb for Sym013.

”Det er planen lige i øjeblikket. Med mindre det viser sig, at det ser meget lovende ud i bugspytkirtelkræft. Så er det faktisk så lille en indikation, der kunne gøre, at vi ville overveje selv at udvikle det hele vejen til en godkendelse. Men hvis vi, når vi kommer længere frem, finder ud af, at det både kan virke i bugspytkirtelkræft og en række andre indikationer, så er vi for små til at tage det hele vejen. Vi har ikke de finansielle muskler eller den nødvendige viden til at få det mest optimale ud af det.”

Fast track

Når først Symphogen står med de første resultater fra patienter, så vil selskabet ifølge direktøren parallelt med det have lavet en lang række flere forsøg, hvor man afsøger andre kræftformer end lige netop bugspytkirtelkræft.

”Så i slutningen af 2015 vil muligvis have en meget god idé om, hvorvidt vi er klar til at sælge det til en af de store medicinalvirksomheder, eller om det har potentiale til, at Symphogen selv kan udvikle det,” siger hun og understreger afslutningsvist:

”Det er klart, at myndighederne også gerne ser effektive behandlinger mod eksempelvis bugspytkirtelkræft, så hvis vi kan vise, at det ser godt ud, så kan man måske opnå fast track-status. Men det er alt, alt for tidligt at begynde at drømme om sådanne ting. Vi er nødt til at lade det hele være drevet af data.”

 Symphogen-dir: Nu går vi efter eget lægemiddel

 Symphogen i milliardaftale

 Symphogen: Merck-match var det bedste 

BRANCHENYT
Læs også