Vestas’ ønskebarn leverer varen

Vestas’ V112-mølle blev alt for dyr at udvikle, men for kunderne fungerer den godt.

Vestas V112 vindmølle på 3 megawatt.  Foto: Vestas

Forventningerne var store, da Vestas i 2010 lancerede et vigtigt våben i kampen for nye vindmølleordrer.

I produktporteføljen fik man sin hidtil største landmølle, V112 3.0 MW. Et regulært ønskebarn for salgsafdelingen, fordi møllen ikke bare er mere effektiv end tidligere møller, den er samtidig særligt stærk i mere vindsvage områder.

Det er ingen hemmelighed, at den blev alt for dyr, og det gav store problemer i 2012.

Ditlev Engel, koncerndirektør i Vestas

Fødslen var dog ganske hård, da udviklingsomkostningerne mere eller mindre løb løbsk og var stærkt medvirkende til en forværring af regnskabet særligt i begyndelsen af 2012, og det kostede på bundlinjen, da det i det forgangne år blev til et minus på mere end 5 mia. kr.

Alt for dyr

Siden lanceringen har Vestas stillet omtrent 700  V112-møller op verden over, og ordrebogen har rundet 3 GW svarende til flere end 1.000 møller.

Det glæder ikke mindst selskabets topchef, der senest har leveret 140 V112-møller til den sydlige halvkugles største vindmøllepark i delstaten Victoria i Australien, Macarthur Wind Farm, der officielt åbnes fredag.

”Det er ingen hemmelighed, at den blev alt for dyr, og det gav store problemer i 2012. Men i dag kan vi se, at den fungerer godt set ud fra et kundesynspunkt. Indtjeningsmæssigt er det ikke godt nok endnu, men interessen er der, og den har kun haft kort tid på banen,” siger koncerndirektør Ditlev Engel til epn.dk.

Vandt markedsandele med V112.

Han vil ikke fortælle, hvor meget der skal til, før Vestas kan hævde, at møllen har tjent sig selv hjem igen. Der er dog næppe tvivl om, at det bliver en større opgave for selskabet – ikke mindst fordi produktet kom på markedet i en tid med faldende priser.

Spørger man hos analytikerne er Vestas dog godt på vej, selvom der endnu er langt op til de omtrent 20.000 MW, der er opstillet af forgængeren V90.

”Målt på salgssiden så lever den op til mine forventninger. Jeg tror, at V112 var en vigtig årsag til de markedsandele, som Vestas vandt i 2010, 2011 og i begyndelsen af 2012 . Så set fra min stol har møllen vist sit værd, men den var dyr at udvikle for Vestas, og det er en mere bedrøvelig side af medaljen,” siger senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen.

Knopskydninger

Senest har Vestas sendt tre aflæggere af V112-møllen på markedet. For alle tre møller gælder det, at kapaciteten er vokset 10 pct. til 3,3 MW, mens der til gengæld er tale om forskellige størrelser. Størst er den nye V126 3,3 MW, der under visse omstændigheder kan producere knap 20 pct. mere energi end V112 i områder med lav vind. 

Ifølge Jacob Pedersen er det den rigtige vej at gå for Vestas, fordi det holder selskabet foran konkurrenterne rent teknologisk, og fordi områder med stærk vind – særligt i Europa – er ved at være udnyttet og fokus retter sig dermed mod placeringer, hvor vinden er svagere.

”Opskaleringen giver Vestas bedre muligheder for at tjene omkostningerne til udviklingen af V112 hjem igen. Spørgsmålet er, om man fastholder prisniveauet, eller om man i højere grad vil forsøge at dække omkostningsgabet ind ved højere priser,” siger Jacob Pedersen.

De tre nye mølletyper er allerede solgt til tre projekter i Skandinavien med en samlet kapacitet på 100 MW. Blandt projekterne er Nørhede Hjortmose-parken, der bliver den største landbaserede møllepark i Danmark.

BRANCHENYT
Læs også