Leg kan gøre virksomheden bedre

Det er naturligt for mennesker at lege sig frem til nye ideer og måder at gøre tingene på. Alligevel er leg et fyord i de fleste virksomheder, mener en legeforsker, der i en ny bog kommer med konkrete eksempler på, hvad man som virksomhed kan gøre for at få legen ind i hverdagen og dermed skabe en mere kreativ og spændende arbejdsplads.

Som en del af sit studie fortæller Ann Charlotte Thorsted, hvordan 100 mennesker i en stor international virksomhed fik lov til at lege cirka 100 timer på arbejdspladsen gennem en periode på ni måneder. Første periode blev en stor succes på flere fronter. Derfor besluttede firmaet at gentage processen. Men denne gang udeblev succesen, fordi man blot gentog øvelser og lege fra tidligere.

»Det overraskende moment, som er en del af legens karakter, var væk. De forblev i den rationelle verden og kom ikke i ”legemode”. Hvis man f.eks. spillede fodbold med kollegerne sidste gang, man skulle være kreativ, og man denne gang ikke rigtig bliver grebet af legen, kan man prøve at opfinde nye regler og sætte nye benspænd op. Så skal der nok ske noget,« siger Ann Charlotte Thorsted.

Da Jyllands-Posten første gang forsøger at fange Ann Charlotte Thorsted over telefonen til en snak om hendes nye bog, ”Den legende organisation”, bliver vi venligt afvist.

»Kan vi gøre det i morgen?« spørger hun.

»Jeg er lige på vej ud for at lege med mine heste.«

For Ann Charlotte Thorsted er legen et altafgørende led i hverdagen. Noget, vi ikke kan leve uden – og hvis vi prøver, går det som oftest galt, fordi vi fraskriver os en hel basal del af det at være menneske.

»Leg er lidt som forelskelse. Det er ikke noget, man bare beslutter ved at sige: ”Nu er jeg forelsket”. Det kræver en indsats, og at man sætter noget på spil. Men når man så bringer den indsats, får man det tusindtal tilbage,« siger hun.

Mere leg hos Lego

Som ”legeforsker” ved Aalborg Universitet har hun brugt de seneste mange år på at studere, hvordan leg kan bruges i forskellige sammenhænge. I bogen ”Den legende organisation” beskriver hun blandt andet, hvordan hun over en treårig periode arbejdede med at integrere lege i hverdagen hos to faggrupper i Lego-koncernen: En ledergruppe, som hun skulle udvikle til et stærkt team – og en specialistgruppe, der endte med at bruge legen til at kommunikere og skabe bedre forståelse for hinanden og for arbejdsopgaverne i gruppen.

Fakta
3 trin til en legende organisation
  • Ann Charlotte Thorsted opdeler vejen til at skabe en legende organisation i tre trin.
  • Mellemrumslege: Små sjove, skæve, anderledes indfald, der er med til at løsne en gruppe op og skabe ny energi i rummet. Mellemrumslegene kan dog også opstå spontant, f.eks. som en joke før et møde, men de kan også hjælpes på vej.
  • Proceslege: Her bringes legens væsen ind i et sammenhængende forløb – som for eksempel et årsmøde eller et strategiseminar, hvor forskellige lege flettes ind i processen.
  • Den legende organisation: På det sidste trin udgør legen en vigtig del af virksomhedens kultur og struktur. Der er konkrete legeremedier til rådighed og legene integreres som noget helt naturligt og fast tilbagevendende i både møder, processer og daglige rutiner. Det er legalt at lege, og der gives plads til, at medarbejderne selv kan tage initiativ til at bruge lege i forskellige sammenhænge. Kort sagt baserer virksom-heden og de ansatte sig på et legende mindset.

»Hos designerne i Lego-koncernen er leg en integreret del af hverdagen. Det er deres job at lege sig frem til nye designs. Men hos it-folkene, som var en af de grupper, jeg arbejdede med, ligger legen mere fjernt, hvilket kunne give udfordringer, når de to grupper mødtes. Vi begyndte derfor med at bringe forskellige lege i spil. Vi legede selvfølgelig med Lego-klodser, men der blev også brugt metaforer, storytelling og meget andet,« fortæller hun og fortsætter:

»Ofte skal der ikke mere til end en lille forskydning af den måde, vi normalt gør tingene på, før vi bliver mere kreative, får mere energi og føler glæde. Og det er det, lege kan. Om det så er et terningespil, rollespil, gættelege eller bare et stykke musik, så løsner legen op. Vi bliver revet ud af vores normale zone og træder ind i en anden verden, hvor de normale regler er sat ud af spil. Vi begynder at være til stede på en mere nærværende måde. Vi lytter og ser hinanden på ny. Vi er ikke kun sammen som professionelle men også som ét menneske, der står over for et andet menneske, der vil hinandens bedste. Vi bliver selvforglemmende og mere åbne for andre måder at se og gøre tingene på, som er altafgørende for innovation og udvikling af et godt arbejdsliv. Eller sagt på en anden måde, så er legen et vigtigt forbindelsesled mellem produktion og trivsel.«

Virksomheder har leget i 100 år

Men faktisk er det at lege på arbejdspladsen slet ikke en ny tanke. Den er over 100 år gammel.

»Det var dengang, de første sportsforeninger blev startet i virksomheder. Allerede da forstod man jo, at der var en værdi i det at lege sammen – i det her tilfælde på en sportsbane, men det var stadigvæk leg,« siger Ann Charlotte Thorsted.

I 1950'erne kom legen ind som et konkurrenceelement hos især sælgere, der forsøgte at slå hinandens præstationer på en daglig basis – igen noget, som Ann Charlotte Thorsted betegner som en slags ”leg”.

»Jeg taler derfor ikke om et nyt quickfix eller et nyt ledelsesværktøj, men om et nyt mindset, som vi skal bringe i spil i organisationer. I dag ser vi legen udfoldet meget mere frit. Og det er denne frihed, der kan hjælpe os til at lære at navigere i en evig foranderlig verden, hvor ting-ene hele tiden går stærkt. Det er i legen, vi har mulighed for at slippe tøjlerne og prøve os frem. Det er i legen, vi kan tillade os at stille de dumme []spørgsmål og eksperimentere frit.«

Og det er heri, at noget af hemmeligheden ligger for, hvordan leg og en god virksomhed spiller godt sammen, mener hun. I det faktum, at vi simpelthen præsterer bedre, når vi bilder os ind, at vi leger.

»Der sker det i legen, at vi ikke kun er sammen som professionelle. I stedet er vi personorienterede professionelle. Sproget og relationen ændrer sig. Vi taler sammen og er sammen på en anden måde, og vi forholder os anderledes til opgaven foran os. Vi sætter os selv på spil i legen – og det er nødvendigt, når vi skal være innovative. Vi skal turde eksperimentere og tænke nyt uden konstant at lade os underlægge økonomiske og praktiske rationaler. Det hjælper legen os med at opnå,« siger hun.

Omvendtdag

Ann Charlotte Thorsted fortæller også om et hospice, som engang valgte at lave ”omvendt-dag”. Det betød, at man skulle bakke sin bil på plads, sige godaften i stedet for godmorgen og bytte om på alle dagligdagsopgaverne og rollerne i organisationen, blot for en dag.

Fakta
Det dårlige eksempel
  • Som en del af sit studie fortæller Ann Charlotte Thorsted, hvordan 100 mennesker i en stor internationalvirksomhed fik lov til at lege cirka 100 timer på arbejdspladsengennem en periode på ni måneder. Første periode blev en stor succes på flere fronter. Derfor besluttede firmaet at gentage processen. Men denne gang udeblev succesen, fordi man blot gentog øvelser og lege fra tidligere.
  • »Det overraskende moment, som er en del af legens karakter, var væk. De forblev i den rationelle verden og kom ikke i ”legemode”. Hvis man f.eks. spillede fodbold med kollegerne sidste gang, man skulle være kreativ, og man denne gang ikke rigtig bliver grebet af legen, kan man prøve at opfinde nye regler og sætte nye benspænd op. Så skal der nok ske noget,« siger Ann Charlotte Thorsted.

»Det gjorde, at alle medarbejderne – både dem på hjørnekontoret og dem i køkkenet – fik afprøvet nye områder og fik lejlighed til at stille nogle af de dumme spørgsmål, der gør, at man pludselig får større indblik i det arbejde, der foregår omkring en til daglig – alt sammen gennem noget, der mindede om én stor leg,« siger Ann Charlotte Thorsted, der især fremhæver Socialt Uddannelsescenter (Sus) som et sted, der virkelig har forstået at tage legen til sig i det daglige.

I en femårig periode fulgte hun Sus, der arbejder med både socialt og psykisk udsatte mennesker. Et tungt fagområde, men alligevel gør Sus alt for at tænke legen ind i hverdagen.

»Legen er synlig med det samme, du træder ind i Sus. De har både hinkeruder, klatrevægge, tegninger på væggene og spillekort på bordene. Og under hvert månedligt afdelingsmøde er der en såkaldt ”gamemaster”, der skal sørge for, at der sker noget uventet. Det betyder, at alle glæder sig til at møde frem, for de kommer med en forventning om, at der skal ske noget nyt. Sus er virkelig det, man kan kalde en ”legende organisation” hele vejen igennem.«

Leg kan modvirke udbrændthed

Sådan forventer Ann Charlotte Thorsted ikke, at det skal være alle steder. Men selv store virksomheder som Lego med over 10.000 ansatte kan integrere mere leg i hverdagen og dermed opnå mere innovation og frihed i måden at tænke på, mener hun. Og ikke mindst gennem mere leg også være med til at understøtte trivslen gennem eliminering af stress på arbejdspladsen, vurderer hun.

I tilfældet Lego overgav begge teams sig til legen som noget naturligt, som tiden gik, og forløbet endte ifølge Ann Charlotte Thorsted med, at de to nye teams blev bedre integreret og arbejdede tættere sammen, hurtigere end virksomhed- en havde oplevet tidligere.

»Vi er så pressede på vores arbejdspladser i dag, at risikoen for stress og udbrændthed er blevet for stor. Vi må til at tænke arbejdslivet langt mere nuanceret. En vej kunne være mere leg og dermed udvikling af frirum og andre samværsformer – som legefællesskaber. Men det kræver, at vi tager legen alvorligt. At vi forstår, hvordan vi kan bringe et legefænomenet i spil på arbejdspladser, og hvad det betyder. Først og fremmest skal vi turde sætte os selv på spil. Igen lidt ligesom med en forelskelse,« siger hun.

BRANCHENYT
Læs også