Djøf: Intet problem i flere åremålskontrakter

De statslige chefer ansættes i stigende grad på dyre kontrakter.

Det er ikke noget problem, når antallet af statslige chefer på de såkaldte åremålskontrakter er næsten fordoblet i perioden 2005 til 2010. Det mener Djøf, der er fagforening for en stor del af de statslige chefer, der er ansat i f.eks. ministerierne.

Politiken skriver i dag, at antallet af åremålskontrakter blandt de statslige chefer er steget fra 669 i 2005 til 1.235 i 2010, og ifølge Politiken er der tale om, at åremålskontrakterne betyder en lønstigning på 20-30 pct. som kompensation for, at der er tale om tidsbegrænsede ansættelser.

Denne stigning i antallet af åremålskontrakter kritiseres af eksperter, men ifølge Djøf er der ikke tale om, at åremålskontrakterne betyder en bonus for cheferne, men blot at en del af aflønningen ligger som en samlet udbetaling sidst i ansættelsesperioden.

Åremålskontrakt
  • En åremålskontrakt er en kontrakt, der på forhånd er fastsat til at vare i et bestemt antal år.
  • Hos Djøf kan de var fra tre til seks år.
  • I åremålskontrakter kan der skrives forskellige krav til den ansatte ind.
  • Ifølge en undersøgelse fra Rigsrevisionen fra 2007 var gennemsnittet af chefer i ministerierne ansat på åremålskontrakter 17 pct.
  • Finansministeriet skilte sig dog ud med hele 85 pct. af cheferne ansat på åremålskontrakter.
Kilder: Djøf og Politiken

Ikke sikret samme stilling

Ifølge formanden for de offentlige chefer i Djøf, Henning Thiesen, betyder åremålskontrakterne, at en del af den statslige chefs løn er lagt som en samlet udbetaling til sidst i ansættelsesperioden for at sikre, at den ansatte har penge at leve for, hvis ansættelsesforholdet ikke forlænges.

"Åremålskontrakterne er et udmærket styringsredskab, og derfor er det naturligt, at de vokser i antal. De giver en større fleksibilitet for begge parter i ansættelsesforholdet, og de følges som regel af en resultatkontrakt, hvor man kan lægge forskellige mål ind, som en del af lønnen er afhængig af," siger Henning Thiesen til Jyllands-Posten.

Del af lønnen

Politiken skriver, at mange chefer reelt er sikret at kunne komme tilbage til samme stilling, efter deres kontrakt er ophørt, og at de derfor får udbetalt en fratrædelsesbonus for derefter blot at vende tilbage til samme stilling igen, men det er der ifølge Henning Thiesen ikke tale om.

"Det er efter min opfattelse ikke urimeligt, for det, man i Politiken kalder en fratrædelsesgodtgørelse, er en del af den samlede løn. Man har valgt at tage en del af den samlede løn og udbetale den, når åremålskontrakten er afsluttet, for så er der en sikkerhed for nogle penge, hvis kontrakten ikke fortsættes. Den fortsættes så i nogle tilfælde, men det er ikke et flertal af sagerne," siger Henning Thiesen.

Han påpeger i øvrigt, at man aldrig er sikret at kunne komme tilbage til den samme stilling, men at man i nogle kontrakter kan være sikret en anden stilling i en lavere lønramme efter åremålskontraktens ophør.

BRANCHENYT
Læs også