Aktier: Kinesisk vækstskuffelse sender aktier i minus

Asiatiske aktier falder mandag som følge af et skuffende tal for den kinesiske vækst, der målt på BNP var på 7,7 pct. på årsbasis i første kvartal af 2013. Analytikernes forventning var en vækst på 8 pct.

Også væksten i industriproduktion i Kina skuffede med en vækst på 8,9 pct., mod ventet 10,1 pct. af analytikerne. Samtidig er asiatiske eksportører blevet ramt af et overraskende fald i detailsalget i USA, der for mange japanske og kinesiske virksomheder er det altafgørende eksportmarked. Det amerikanske nøgletal blev offentliggjort fredag eftermiddag dansk tid.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger tidligt mandag til en tilbagegang på 1 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser...

Læs også