Matas forbereder hemmelig butikskæde

Med købet af parfumekæde har Matas-ejer banet vej for nyt forretningskoncept.

Ejeren af Matas-kæden, MHolding A/S, har købt aktierne i den konkurrerende parfumekæde Esthetique Danmark A/S.

Esthetique driver ni parfumerier i Danmark, men det er ikke planen, at de skal køre videre.

I stedet skal butikkerne - primært placeret i store butikcentre - huse et nyt og endnu ikke offentliggjort detailkoncept.

Et nyt koncept

"Med overtagelsen af Esthetiques lejemål har vi skabt et godt fundament for opstarten af et nyt, spændende detailkoncept, som vi længe har glædet os til at komme i gang med. At vi samtidig kan overtage en kompetent direktør og nogle dygtige medarbejdere, er naturligvis også en stor fordel," siger Terje List, adm. direktør i MHolding A/S, i en pressemeddelelse.

Det er planen, at Esthetique Danmarks nuværende direktør, Helle S. Zibrandtsen, skal fortsætte som ansvarlig for udrulningen og driften af det nye detailkoncept, ligesom kædens medarbejdere ventes at blive tilbudt ansættelse i det nye koncept, eller i de af Esthetique-butikkerne, der bliver omdannet til Matas-butikker.

Læs også