Brian Holm: Sportsdirektører får den sure tjans

Dårlige chefer kan kendes på evnen til at tage upopulære beslutninger, siger Brian Holm.

KORRIDOREN: BRIAN HOLM

CV
  • 1986 til 2008: Professionel Cykelrytter (bl.a. Roland, Histor/Sigma, Tulip, Telekom, AcceptCard)
  • 1999: Sportsdirektør AcceptCard
  • 2001 til 2006: Landsholdschef for Danmarks Cykle Union
  • 2003 til 2006: Sportsdirektør T-Mobile
  • 2007 til 2009: Sportsdirektør HighRoad-Columbia
  • 2009-2012: Sportsdirektør HTC Highroad

Vil man være en god chef, skal man både kunne have det godt med medarbejderne til daglig og tage de upopulære beslutninger, når det kræves.

Det siger tidligere Tour de France-rytter og nu sportsdirektør på cykelholdet Omega Pharma - Quick Step, Brian Holm, i dette interview til Korridoren.

Brian Holm har stor erfaring med sportsledelse fra sin egen karriere - både som rytter og som sportsdirektør. Og der er ikke stor forskel på at lede et cykelhold og en virksomhed, mener han.

Sportsdirektører fik kedelig opgave

"En leder skal kunne skære igennem og bestemme, om vi kører til højre eller til venstre. Og også turde at overbringe dårlige nyheder," siger Brian Holm.

"Jeg har set nogle cykelhold, hvor det er den øverste manager, der ringer til de ryttere, der skal køre Tour de France. Og så får sportsdirektøren lov at ringe til alle dem, der ikke kom med," siger Brian Holm.

I tv-interviewet i toppen af denne artikel fortæller Brian Holm om sit syn på god ledelse.

Om Brian Holm:

Brian Holm Sørensen (f. 1962) er én af Danmarks mest kendte cykelryttere. Professionel fra 1986 til 2008 og har kørt for bl.a.  Roland, Histor/Sigma, Tulip, Telekom og AcceptCard. Han har deltaget og gennemført 7 Tour de France, 2 gange Giro d'Italia og 1 gang Vuelta a España.

Brian Holm har været sportsdirektør for et af de mest succesfulde cykelhold HTC Highroad (tidligere Team Telekom, T-Mobile Team, Team High Road, Team Columbia-High Road og Team Columbia-HTC). I dag er han sportsdirektør for det belgiske cykelhold Omega Pharma-Quick Step.

I 2004 fik Brian Holm konstateret kræft og gennemgik et behandlingsforløb, der endte godt. Brian Holm bruger en stor del af sin tid på at holde foredrag om kræft, besøge kræftsyge og kræftforeninger samt sætte fokus på sygdommen.

Han er privat gift med Christine og far til børnene Albert og Mynte.

BRANCHENYT
Læs også