Prispres udfordrer vindmølleindustrien

BALANCE: Krisen kradser i vindmølleindustrien. Det kræver stram styring af finanserne.

Behovet for økonomiske slankekure og tilpasninger er ikke et forbigående fænomen i vindmølleindustrien.

Også i årene fremover venter der verdens største vindmølleproducenter og tusindvis af underleverandører en hård hverdag, lyder meldingen fra flere sider.

»Vindenegi er allerede mange steder en af de billigste energiformer, men indenfor en overskuelig årrække er vind generelt nødt til at forbedre konkurrenceevnen overfor andre energikilder for at reducere afhængigheden af subsidier,« siger Steen Broust Nielsen, partner i Make Consulting, der er specialister i vindenergi.

De seneste 20 år er prisen på vindenergi faldet støt og roligt. Ifølge Steen Broust Nielsen viser opgørelser, at der historisk er blevet skåret omkring 40 pct. af gennemsnitsprisen hver 10. år.

Selv om det betyder, at prisen på vindenergi i dag er den laveste nogensinde, har industrien for længst erkendt, at der er brug for yderligere stramninger og tilpasninger frem mod 2020, hvis vindenergiens fremtid skal sikres.

Det har senest fået giganter som Dong Energy og Siemens Wind Energy til at løfte sløret for en målsætning om, at produktionsprisen på en kilowatt-time (kWh) havstrøm i 2020 skal ned omkring 0,75 kr.

Skaber vindere og tabere

»Det er et vanskeligt marked, men det er vigtigt, at vi konstant reducerer vores omkostninger, « forklarede Jan Kjærsgaard, adm. direktør i Siemens Wind Energy A/S, for nylig overfor Morgenavisen Jyllands-Posten.

 I Siemens betyder udfordringen, at selskabets ansatte konstant er på udkig efter måder at gøre tingene nemmere, billigere og smartere, fortæller Jan Kjærsgaard.

I finanskredse følges udviklingen med spænding, og den umiddelbare melding er, at vindmølleindustrien har set lyset, selv om opskriften tegner til at blive hård kost for industrien i årene, der kommer.

»Prisen på vindenergi skal ned, så man bliver fuldt ud konkurrencedygtig med olie, kul og gas, for så bliver vindenergiens fordele nemlig tydelige. Det lægger et enormt pres på branchen både økonomisk og på teknologisiden. Men samtidig er det også den vej, som branchen selv har meldt ud, at man vil gå,« siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank.

Det er i det lys, at mange aktører i branchen peger på, at de udfordringer, som krisen står overfor i 2013, ikke vil forsvinde som dug for solen, selv om markedet ventes at rette sig de kommende år.

For uanset markedsvilkårene vil kravet om konstant faldende priser på såvel landsom havvind ligge som en tung dyne over hele industrien foreløbig frem mod 2020. En dyne som vil skabe vindere og tabere.

»Det vil betyde, at de virksomheder, som drives mest professionelt og har den største kritiske masse, vil klare sig bedst. Det stiller endnu større krav om ledelse, risikostyring, indsigt i markedet og forståelse for at prioritere investeringer og ressourcer,« siger Steen Broust Nielsen.

Stor fare for selvmål

Kommentaren hentyder til, at den øjeblikkelige indtjeningskrise i vindmølleindustrien har fået mange mølleproducenter til at skære dybt i udviklings- og forskningsbudgettet.

Som omtalt i gårsdagens Jyllands-Posten viser en ny analyse af 2012-regnskaberne i verdens største vindmølleselskaber, at kun 4 ud af 9 selskaber formåede at skabe en positiv indtjening sidste år.

Blandt selskaber med indtjeningsproblemer er Vestas, som valgte at slanke forsknings- og udviklingsomkostningerne i 2012 med 45 pct. til godt 1,6 mia. kr.

Ud fra et økonomisk synspunkt kan det her og nu synes fornuftigt. Men i forhold til 2020-målet om lavere priser på vindstrøm kan det til gengæld være den forkerte medicin, fordi nye teknologiske landvindinger ventes at spille en afgørende rolle i kampen for billigere vindstrøm.

Derfor peges der fra flere sider på, at mange ledelser rundt om i verdens vindmølleselskaber i dag balancerer på en knivsæg, hvor det gælder om på en og samme tid at slanke omkostningerne og udvikle selskabet til fremtidens vindmarked.

»Det er et paradoks, som bliver svært for selskaberne at håndtere i den kommende tid. Umiddelbart er jagten på breakeven på vind i forhold til kul og gas jo skudt længere ud i fremtiden i og med, at hele branchen skubber deres investeringer på grund af krisen, « siger Michael Friis Jørgensen, aktieanalytiker i Alm. Brand Markets.

Investorer kan skræmmes

I spillet om billigere vindenergi ligger bolden imidlertid ikke kun på vindmølleproducenternes banehalvdel. Op igennem 00'erne var politikere rundt om i verden meget stålsatte i jagten på mere vind, og det afspejlede sig i de økonomiske ramme og støttevilkår.

Så ramte finanskrisen, og det har fået mange lande til at sadle om, skære i støtten eller helt smække kassen i overfor vindkraft.

Og det er helt forkert, lyder det fra Steen Broust Nielsen.

»Vind er den energiform, som står til at nå de laveste priser per megawatt time i 2020. Men udviklingen kræver investeringer, og de investeringer kommer kun til at ske, hvis projektudviklerne finder, at rammebetingelserne for vind er stabile og langsigtede. Alligevel oplever vi, at lande som f.eks. Tyskland og Storbritannien rasler med sablen overfor de nuværende ramme- og støttevilkår, og så holder investorerne sig tilbage, « siger Steen Broust Nielsen.

Mens vindmølleindustrien jagter priser på f.eks. havvind på 0,75 pr. kWh i 2020, koster en kWh i dag omkring 0,35 kr. på Nord Pool.

BRANCHENYT
Læs også