Banker på vej i priskrig

Fald i rentesatserne på det mest udbredte låneprodukter tegn på priskrig.

Renterne falder på nye lån til bil, andelsbolig og bolig for de mest attraktive bankkunder - et tegn på, at at mange banker nu i kølvandet på krisen er nået til et sted, hvor de for alvor kan konkurrere på priserne.

Det skriver Berlingske Business på baggrund af en gennemgang foretaget af bankportalen Mybanker for avisen. På lån til biler er den billigste rente således i gennemsnit faldet med et procentpoint til 6,8 pct., mens de billigste renter til andelsboliglån er faldet med 0,8 procentpoint.

Gennemsnittet dækker dog over store forskellige fra bank til bank, skriver avisen.

"Det er især de kunder, der aktivt forsøger at finde en ny bank, der lukrerer på det her, ligesom det er de gode kunder, der kan få lån billigere og billigere,« siger Mybankers John Norden til Berlingske, der også har talt med en af de bankdirektører, der kan se lavere indtjeninger på renterne:

"Konkurrencen er klart opadgående i Danmark, det er ikke unaturligt med en banksektor, der har overkapacitet," siger Ringkjøbing Landbobanks direktør John Fisker til avisen.

BRANCHENYT
Læs også