Tidligere kongeligt palæ tæt på tvangsauktion

En af Københavns dyreste huse får formentlig snart ny ejer.

Foto: Nicolai Svane

Den dekadente kæmpevilla på Svanemøllevej kendt som Prins Haralds Palæ ryger nemlig på tvang d. 24. april, hvis de nuværende ejere ikke har betalt kreditorerne inden da.

Gælden i huset er ifølge salgsopstillingen på itvang.dk på 21,3 mio. kr.

Det skriver Boliga.dk

Ejendommen blev bygget i 1918 til Prins Haralds bror og hans hustru, Prinsesse Helana, som boede i palæet frem Prins Haralds død i 1949.

Han var søn af Frederik d. 8 og var fra 1947-1949 øverste leder af Den Danske Frimurerorden.

Dyrt hus

Selvom ejendomme på tvangsauktion normalt bliver handlet billigere end huse i fri handel, ryger dette eksemplar formentlig til en pris, der vil afholde de fleste fra at forsøge sig på auktionen.

Den offentlige vurdering lyder på 12,6 mio. kr., og da huset blev handlet i 2005, gav de nuværende ejere 14,6 mio. kr. for herligheden.

Seks år senere forsøgte de at sælge ejendommen for 29,5 mio. kr., men trods stor interesse for boligen på Boliga, bød ingen et tilfredsstillende beløb.

Huset, der indeholder 18 værelser og har et samlet boligareal på 721 kvadratmeter, er ejet af selskabet Svanemøllevej 25 ApS, som igen er ejet af firmaerne JOSA Handelsselskab ApS og Cosmo CPH A/S.

Sidstnævnte selskab er i øvrigt stiftet af kronprins Frederiks nære ven, it-millionæren Peter Warnøe, der har Danmarks pt. dyreste hus til salg på Taarbæk Strandvej.

Se salgsopstillingen for det kongelige palæ her

Se Peter Warnøes multimillionvilla her

BRANCHENYT
Læs også