Friere verdenshandel i fare

HANDEL: Øget frihandel skulle give vækst og jobs. Men selv en light-udgave risikerer at ryge på gulvet.

Handel besværliggøres mange steder af bl.a. bureaukrati, tunge toldprocedurer og træg logistik. Foto: Bjørn Marcus Trappaud

I kraftige vendinger advarer USA nu imod, at Verdenshandelsorganisationen WTO hastigt er på vej til at blive irrelevant.

Årsagen til den bastante advarsel er, at forsøget på at nå bare en beskeden aftale om øget frihandel, når WTO’s handelsministre til december mødes på Bali, allerede nu er på vej til at strande.

»Så sent som i januar var der et oprigtigt håb om, at vi ved en intensiv indsats kunne nå et resultat. I dag - kun tre måneder senere - tegner der sig et dystert billede. WTO er en institution i krise, og hvis vi ikke reagerer, har organisationen kurs mod at miste sin relevans,« lyde advarselen fra Michael Punke, USA's fungerende chefforhandler i handelsspørgsmål.

EU-Kommissionen deler den amerikanske opfattelse af, at forhandlingerne er gået i stå, næsten før de er begyndt.

Ingen indrømmelser

Mønsteret er det samme, der er set så ofte i WTO: At ingen er parate til at give indrømmelser med mindre, at alle kommer med indrømmelser på samme tid. Det forudsigelige resultat er, at forhandlingerne står stille, fordi ingen vi tage det første skridt til at få dem genåbnet.

Den sidste lørdag i januar mødtes handelsministrene fra de store WTO-lande uformelt i forbindelse med årsmødet i World Economic Forum i Davos. Mødet er blevet en tradition, men denne gang var dagsordenen mere formel end ellers.

Dels skulle handelsministrene hilse på nogle af kandidaterne til at efterfølge Pascal Lamy som generaldirektør for WTO. Dels skulle de drøfte dagsordenen for WTO’s 9. ministerkonference på Bali den 3. til 6. december.

Krise gav andet at tænke på

Det har længe stået klart, at der ikke eksisterer politisk vilje til at genoptage de strandede forhandlinger om en ny global frihandelsaftale, den såkaldte Doha Runde. Forhandlingerne blev indledt i 2000 og er ifølge Pascal Lamy for 85 procents vedkommende på plads, men siden sommeren 2008 har der i WTO ikke kunnet skabes politisk konsensus om at genoptage dem.

En væsentlig forklaring har været, at finanskrisen ramte kort efter sammenbruddet, hvilket har givet regeringerne andet at tænke på, men selv om G20-landenes stats- og regeringschefer i det ene kommuniké efter det andet har forpligtet hinanden til at få afsluttet Doha Runden, ligger den stille.

I mellemtiden har især WTO’s store medlemslande haft travlt med at indgå bilaterale handelsaftale. Både EU og USA har indgået en vidtrækkende frihandelsaftale med Sydkorea, ligesom USA og EU for nyligt blev enige om at begynde forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale, der potentielt kan blive den hidtil mest omfattende, verden har set.

De seneste 20 år er verdenshandelen i gennemsnit steget med 5 pct. om året, men i 2012 var stigningen kun på 2 pct., og i år ventes væksten ifølge WTO kun at blive på 3,3 pct.

Netop større frihandel anerkendes almindeligvis som en af de bedste metoder til at skabe øget vækst og beskæftigelse, men på trods heraf ses ingen vilje til at bringe Doha Runden ud af dødvandet.

I erkendelse heraf har Pascal Lamy og hans stab samt medlemslandenes ambassadører ved WTO-hovedkvarteret i Genève i stedet udarbejdet en plan, der skal bane vejen for en reduceret version af Doha Runden.

Denne version består af følgende elementer:

Handelslettelser

I dag besværliggøres handelen mange steder i verden af bureaukrati, tunge toldprocedurer, træg logistik og andre hindringer, der intet har med toldsatser, kvoter eller andre klassiske handelspolitiske emner at gøre.

I ét land kan et tolddokument håndteres digitalt på 30 minutter. I nabolandet kan det tage 30 dage ved håndkraft, og især lande uden dirtekte adgang til havet er sårbare over for sådanne restriktioner.

Hertil kommer, at reglerne varierer stærkt fra land til land, hvilket betyder, at importører og eksportører har store omkostninger til speditører, der kender disse regelsæt og forstår at manøvrere igennem dem.

Ensartede og frem for alt mere enkle regler vil kun spare erhvervslivet globalt for mindst 5.750 mia. kr. om året, vurderer WTO, og derfor giver det mening at satse på en aftale, der specifikt retter sig mod at lette betingelserne for selve handelen med varer og tjenesteydelser samt især at få traktatfæstet disse regler i alle 159 medlemslande.

Udfordringen er, at ambitionsniveauet i WTO-landene er stærkt varierende.

Industrilandene ønsker størst mulige lempelser, da de har ressourcerne til at nyde godt af dem. Det samme gælder BRIK-landene. Anderledes med udviklingslandene, der frygter, at de ikke vil være i stand til at leve op til kravene og derfor heller ikke at få fordel af dem.

Hvad ingen taler højt om, men i mange lande er et seriøst problem, er, at den største skjulte handelshindring globalt - korruption.

Fødevaresikkerhed

Dette element retter sig primært mod udviklinglande, der har kronisk svært ved at brødføde deres befolkninger og på grund af ofte svingende høst føler behov for såvel støtteordninger som statslig lageropbygning.

Den største udfordring er her, at lande med en stor produktion af bestemte landbrugsråvarer ikke må kunne misbruge reglerne til - under påskud af at ville sikre tilstrækkelige lagre - til at presse priserne i vejret gennem et reduceret udbud på verdensmarkedet.

Fakta
WTO-kandidater
  • Indonesien: Mari Elka Pangestu
  • New Zealand: Tim Groser
  • Mexico: Herminio Blanco
  • Sydkorea: Taeho Bark
  • Brasilien: Roberto Carvalho de Azevêdo

Senest har Indien foreslået, at statsstøtte til lageropbygning skal være tilladt, når »nationale sikkerhedshensyn taler herfor«, hvilket har skabt så stor uenighed, at forhandlingerne reelt balancerer på randen af et sammenbrud.

I et brev til medlemslandene påpeger Pascal Lamy, at der kun er 26 arbejdsuger til at nå en aftale. Reelt er der færre, hvis en aftale skal ligge klar til at kunne blive ”klappet igennem”, når handelsministrene samles på Bali.

For Pascal Lamy er tiden endnu mere knap, da hans embedsperiode udløber den 31. august. Herefter skal en ny generaldirektør tage over.

I de kommende uger skal WTO's medlemslande vælge mellem fem kandidater og samtidig forhindre et nyt forhandlingssammenbrud.

Ender Bali-ministerkonferencen i fiasko, er det mere end svært at se en fortsat global rolle for WTO.

BRANCHENYT
Læs også