Krydstogtskib tager gæster helt ud over kanten

Nyt krydstogtskib skubber grænserne for, hvad der er muligt til søs.

For nylig præsenterede krydstogtselskabet Royal Caribbean detaljerne for det nye skib "Quantum of the Seas".

Luksus-krydstogtskibet får plads til 4.180 passagerer fordelt på 18 dæk, og det er ikke småting, gæsterne kan muntre sig med, imens de er ombord.

Se et sammenklip af selskabets egen videopræsentation af skibet i tv-indslaget i toppen af denne artikel.

Skydive og radiobiler

De vildeste forlystelser tæller muligheden for at simulere et faldskærmsudspring - eller hvad med at blive hejst ud over det uendelige ocean i en glaskugle i 91 meters højde?

Folkene bag Quantum og the Seas har ladet sig inspirere af Londons Millenium Eye og installeret en glaskapsel, som kan føres ud over siderne på skibet og give passagererne et 360 graders udsyn.

Herudover kan gæsterne muntre sig med blandt andet radiobiler, rulleskøjte-diskotek og en sportspark med basketball, fodbold, bordtennis og golf.

Quantum of the Seas sejler første gang fra New York til Caribien i november 2014. Billetterne sættes til salg denne sommer.

BRANCHENYT
Læs også