Nokias omsætning skrumper

Den kæmpe mobilproducent fra Finland kom igennem første kvartal 2013 mere presset ventet.

Foto: Nokia

Omsætningen landede på 5850 mio. euro, hvor analytikerne ifølge SME Direkt havde estimeret en omsætning på 6496 mio. euro - det skal desuden holdes op mod sidste års omsætning på 7355 mio. euro.

Samlet solgte koncernen 61,9 mio. mobiltelefoner, hvor analytikerne havde regnet med 71 mio. solgte enheder. Mobiltelefoner står for 55,8 mio. enheder, mens smartphones stor for 6,1 mio. enheder.

Af dem var 5,6 mio. fra Nokias nye satsning - Lumia-modelleren. Det var en pæn vækst fra sidste kvartal, hvor koncernen solgte 4,4 mio. Lumia-modeller.

Driftsresultatet endte på minus 150 mio. euro., hvor analytikerne havde ventet et driftsunderskud på 325 mio. euro for gruppen. Resultatet før skat blev en underskud på 272 mio. kr. - her var forventningen i markedet et underskud på 403 mio. euro.

Dermed blev resultatet per aktie negativt med 7 eurocent mod en forventning på minus 11 eurocent per aktie.

Nokia venter, at salgsvolumen for Lumia-telefonerne kommer til at vokse med endnu højere tempo end væksten i første kvartal, som var på 27 pct.

Nokia-aktien, der lå cirka 3 pct. i plus på børsen i Helsinki i Finland før regnskabet, dykker voldsomt til at ligge 6,1 pct. i rødt til 2,46 euro per aktie.

BRANCHENYT
Læs også