Gældsbombe under landbruget

Der er brug for hurtig politisk handling, lyder opfordringen.

Sammenlagt skylder det danske landbrug 270 mia. kr. Foto: Miriam Dalsgaard

"Gælden i dansk landbrug er ekstraordinær stor."

Sådan skriver Natur- og Landbrugskommissionen i sin rapport om landbruget, der blev offentliggjort torsdag.

De danske landmænd skylder, hvis man fraregner små hobbybrug, 270 mia. kr., og en stor del af gælden er afdragsfri og med variabel rente.

Dermed sidder landbruget ovenpå en tikkende gældsbombe, der kan gå af, når den afdragsfrie periode udløber, eller hvis renten stiger.

Kom i gang!

Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef i Videncentret for Landbrug, mener, at landbruget på nogle punkter er "hårdt presset." Han kalder på "hurtig politisk handlekraft."

"Landbruget har brug for en gedigen vitaminindsprøjtning. Gældssituationen er alvorlig, og kommer man ikke i gang med det samme, vil landbruget være fastlåst i mange år frem," siger han.

Konsekvenserne ved den store gældsbyrde begrænses indtil videre af en historisk lav rente kombineret med afdragsfrie lån. Over halvdelen af de gældssatte landmænd har afdragsfrie lån, og for de fleste udløber den afdragsfri periode først om 4-5 år, fortæller Klaus Kaiser.

Han er mere bekymret for, hvad der sker, når renten begynder at røre på sig.

"Hvis renten stiger med blot 1 procentpoint, mister en gennemsnitlig landmand 175.000 kr. i driftsresultat. Det vil især ramme mælkeproducenterne, som i forvejen har det utrolig svært," siger han.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter vurderer, at op mod 80 pct. af sine medlemmer er i økonomiske vanskeligheder.

Gæld og finansiering:
Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler bedre investeringsmuligheder gennem:
  • Statsgaranterede kautionsmuligheder.
  • Et marked for sælgerpantebreve.
  • Et marked for erhvervsobligationer.
  • En ny låneordning til grønne investeringer.
  • En ny låneordning for unge landmænd.
  • En bedre jordfordeling gennem fritagelse for tinglysningsafgift.
  • Et nedrivningsfradrag.
  • Bedre skatteforhold for små landbrug.

Da boblen brast

Det kan være svært at forstå, hvordan landbruget har formået at opbygge en gæld på 270 mia. kr.

Hovedparten af gælden opstod i 00’erne, hvor jordpriserne steg kraftigt. Hver gang der blev handlet landbrug, blev der lånt store beløb til finansiering.

Optimismen var høj, landbruget havde det godt, og bankerne var rundhåndede med sine udlån.

"Det var en bølge, som var meget vanskelig at stoppe. Til sidst var der tale om en landbrugsboble, som skulle springe på et eller andet tidspunkt," fortæller Klaus Kaiser.

Boblen brast med finanskrisen, og landbruget er stadig ramt.

"De seneste år har været svære, og vi ser stadig uhyggeligt røde tal i flere dele af erhvervet. Men mange landbrug er kommet ovenpå igen og er klar til at tjene penge," siger Klaus Kaiser.

Bedre adgang til kapital

På trods af den store gældssætning er Klaus Kaiser optimistisk på erhvervets fremtid. Især i lyset af Natur- og Landbrugskommissionens rapport, der, ifølge ham, rummer mange gode elementer.

Han fremhæver bl.a. kommissionens forslag om at etablere en ny ordning for yngre jordbrugere. Idéen med forslaget er, at staten skal kautionere for en stor del af lånet, hvis pengeinstitutter vælger at låne penge til yngre landmænd, der ønsker at erhverve en landbrugsejendom.

"Det er vigtigt, at man mindsker pengeinstitutternes risiko i forbindelse med udlån til landbruget. Der skal være lettere adgang til kapital, hvis man skal kunne hjælpe landbruget videre," siger han.

BRANCHENYT
Læs også