Centralbank: Slovenien behøver ikke redningspakke

Slovenien kan ved hjælp af hurtige politiske beslutninger og privatisering af erhvervslivet undgå, at landet får brug for en finansiel redningspakke af EU.

Det vurderer landets centralbankdirektør, som også konkluderer, at de internationale analytiker estimater på det lille EU lands gæld er skudt alt for højt.

Den slovenske centralbankdirektør Marko Kranjec vurderer, at landets bankers dårlige udlån samlet ligger på mellem 3-3,5 mia. euro. Centralbankdirektørens skøn ligger derfor under de internationale eksperter, herunder økonomerne fra amerikanske Citigroup, der vurderer at omkostningerne til at få landets långivere tilbage på ret køl ligger mellem 3-4,3 mia. euro.

Behov for hurtig handling

Marko Kranjec mener, at regeringen bør handle hurtigt for at rydde op i bankernes balancer og presse på for at skabe foranstaltninger, der kan liberalisere økonomien. Han opfordrer især til en hurtig privatiseringsproces og åbning over for udenlandsk kapital.

- Det første skridt er at bestemme størrelsen af de misvedligeholdte lån. […] Privatiseringen i Slovenien er ikke blot langsom, den er utilstrækkeligt. Mit forslag er, at regeringen kommer ud af virksomhederne så hurtigt som muligt. Styringen af banker - og virksomheder i al almindelighed - kombineret med statens ejerskab er problematisk, udtaler Marko Kranjec ifølge Wall Street Journal.

De statslige bankers gæld udgør samlet set omkring 20 pct. af det tidligere jugoslaviske lands BNP.

Det næste land i rækken?

Slovenien har under den europæiske gældskrise været under nøje overvågning af investorer, og er i stigende grad blevet spået som det næste land, der sandsynligvis vil blive afhængig af en redningspakke.

Landet købte dog sig selv lidt pusterum i onsdags i en nøje overvåget statsobligations auktion, hvor det lykkedes at rejse kapital nok til at betale noget af den gæld, der forfalder i juni i år. Slovenien solgte 18 obligationer med en løbetid på 18 måneder til en samlet værdi af 1,1 mia. euro sammenlignet med det oprindelige mål på 500 mio. euro.

Marko Kranjec giver de globale markeder skylden for de nuværende problemer i Sloveniens banksystem og konkluderer samtidig, at låntagninger der gik forud for den globale finanskrise i 2008 er årsag til de nuværende ubalancer.

BRANCHENYT
Læs også