Investeringsforeninger: Flot punktum på et flot kvartal

Marts fuldendte kvartalet på fin vis til glæde for investorerne i pensionsselskabernes markedsrenteprodukter.

I middel risiko, men med fem år til pensionering, var feltet generelt noget tættere i 1. kvartal. De højeste afkast lå i underkanten af 4 pct. med Nordea i front, men også Topdanmark fulgte godt efter med et afkast på 3,7 pct. i kvartalet. Arkivfoto: JP

Marts blev endnu en god måned på de finansielle markeder og sluttede dermed årets 1. kvartal af på fin manér. Kvartalets sidste måned bød på pæne stigninger til især det brede aktiemarked, men også flere aktivklasser på rentesiden. Derfor kan mange aktivklasser allerede nu byde på attraktive afkast i 2013, selvom vi blot er tre måneder igennem året.

Den gunstige udvikling er naturligvis ikke gået uden om investorerne i pensionsselskabernes markedsrenteprodukter. Her blev marts ligeledes en gunstig måned for de mange investorer i markedsrente, og for hele året ser billedet efter 1. kvartal ganske lovende ud – typisk med risikofyldte profiler i front på afkastet, men selv blandt mere defensive profiler med lav risiko er der pæne afkast efter første kvartal – om end i mere beskeden målestok...

BRANCHENYT
Læs også