Valuta: Investorer opgav yen-test mod dollar

Et mislykket forsøg på at bryde igennem 100 yen per dollar førte mandag eftermiddag til en styrkelse af den japanske valuta.

Yennen var ellers rykket nærmere den psykologisk vigtige grænse mod dollar, efter at G20-mødet i Washington torsdag og fredag gav en bred accept af Bank of Japans bestræbelser på at få bugt med årtiers deflation og økonomisk stagnation.

Euro kostede mandag ved 17-tiden 129,35 yen, efter at den tidligere på dagen var blevet handlet i niveauet 130,5. Over for dollar styrkedes yen mandag eftermiddag endvidere til 99,30 yen, da det ikke lykkedes for alvor at tage hul på de 100 yen per dollar. Det meste af mandagen var dollar ellers blevet handlet i omegnen af 99,80 yen, før styrkelsen af yen satte ind. Der kan dog snart blive tale om 100 yen per dollar, vurderer en valutastrateg...

BRANCHENYT
Læs også