Nej tak til grådighed

Danske medarbejdere følger helst ledere, som sætter egen bonus i bero. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Wilke for Jyllands-Posten.

Danske medarbejdere bifalder ledere, som viser andre motiver end personlig vinding. En aktuel repræsentativ undersøgelse blandt 500 danske medarbejdere foretaget af analysevirksomheden Wilke Opinion kortlægger, hvad de synes om tre forskellige ledelseshandlinger i et fiktivt scenarie:

Direktionen har besluttet at opsige 8 pct. af medarbejderne, og direktøren skal nu vælge, om ledelsen skal tage imod en bonus helt, delvist eller slet ikke. Hele 88,8 pct. har enten respekt for eller føler, at valget afspejler deres værdier, hvis ledelsen fuldstændigt afstår fra at modtage bonus. 79,3 pct. giver samme – men noget mindre begejstrede – opbakning, hvis ledelsen reducerer sin bonus til samme niveau som den gennemsnitlige medarbejder. Kun 18,5 pct. er positive, hvis direktionen tager den fulde bonus ud til sig selv. Og her markerer 72,3 pct. af de spurgte medarbejdere, at de enten »ikke synes om« eller »får ulyst til at arbejde for vedkommende«...

BRANCHENYT
Læs også