0

BMW'en er bilernes konge

De tyske biler dominerer listen over de biler, som ejerne er mest tilfredse med.

BMW er stadig den bil, som bilisterne er med tilfredse med. Foto: Lennart Preiss BMW er stadig den bil, som bilisterne er med tilfredse med. Foto: Frank Augstein BMW er stadig den bil, som bilisterne er med tilfredse med. Foto: Sutart Wep BMW er stadig den bil, som bilisterne er med tilfredse med. Foto: M.MOESCH BMW er stadig den bil, som bilisterne er med tilfredse med. Foto: Stuart Wep BMW er stadig den bil, som bilisterne er med tilfredse med. Foto: FDM/ Karsten Meyland Lemche BMW er stadig den bil, som bilisterne er med tilfredse med. Foto: AP/BMW

De tyske biilproducenter sidder tungt på top tre over de biler, som bilejerne er mest tilfredse med.

Det viser FDM's store Autoindex-undersøgelse, hvor 36.000 danske bilejere i årets første tre måneder har givet deres mening til kende.

Igen i år løber BMW med titlen som bilernes konge på de danske veje.

Tysk dominans i toppen

Bilen fra Bayern, der på koncernbasis satte salgsrekord i 2012, indtager endnu en gang førstepladsen på listen over de biler, som danskerne er mest tilfredse med, og i år har den fået følgeskab af de to tyske konkurrenter Mercedes og Audi på de følgende pladser. I det hele taget klistrer kvaliteten til de tyske bilkoncerner, der sidder på fem af pladserne i top 10.

Til gengæld bliver verdens største bilmærke, japanske Toyota, skubbet ned på en fjerdeplads efter flere sager, hvor blandt andet sikkerhedsproblemer har ført til tilbagekaldelser af biler.

Toyota straffet

Senest måtte Toyota indkalde mellem 5.000 og 7.000 biler i Danmark og samlet 1,7 mio. biler på verdensplan, der skal have kontrolleret en potentiel defekt airbag.

"Bilejerne har talt, og tilfredsheden med BMW kan der ikke siges meget til. Omvendt straffes Toyota hårdt, når det gælder oplevelsen af bilens kvalitet, som kun vurderes en smule over det samlede gennemsnit.

Toyota har de senere år desuden været ramt af flere tilbagekaldelser. Men en ting er selve bilen, noget andet er hele oplevelsen omkring den som værksted og forhandler, og her er Toyota fortsat suveræn," siger FDMs biltekniske redaktør Søren W. Rasmussen.

Chevrolet hænger i bunden

Ikke overraskende indtager Chevrolet sidstepladsen blandt de 24 bilmærker. Bilmærket har indtaget den lidet flatterende placering siden bilens introduktion på det danske marked i 2009, og faktisk er der yderligere tilbagegang at spore rent pointmæssigt for bilmærket, der har langt op til Fiat på næstsidstepladsen.

Omvendt positivt har Nissan, Mercedes og Peugeot klaret sig i årets løb. De tre mærker er således de biler, der går mest frem på listen.

"AutoIndex er Danmarks største hverdagstest af bilmærkerne på det danske marked,  vurderet at ejerne selv. Både hvad angår værksted, forhandler og bilens funktionalitet. Derfor er FDMs AutoIndex også et unikt forbrugerværktøj og godt supplement til Motors test for dem, der står og skal købe bil. Her er det nemlig bilejerne selv, der ud fra deres egne erfaringer bedømmer deres biler," siger Søren W. Rasmussen.

BRANCHENYT
Læs også