Obligationer: Svage nøgletal og lidt lavere renter

Selvom investorerne onsdag blev præsenteret for nye skuffende nøgletal, var det ikke tilstrækkeligt til for alvor at sætte gang i renteudsvingene. Det blev dog til et beskedent fald i den 10-årige, danske rente.

Renten på den toneangivende, 10-årige, danske statsobligation med udløb i 2023 lukkede 1 basispoint lavere i 1,38 pct., da det kopierede udviklingen syd for grænsen, i Tyskland, hvor renterne også faldt marginalt.

Obligationsmarkedet svingene omkring udgangspunktet det meste af onsdagen, og meldingen om et fald i det tyske Ifo-tillidsindeks til 104,4 i april fra 106,7 måneden før rykkede ikke væsentligt ved renterne, selvom økonomerne ifølge Bloomberg News kun havde regnet med et lille fald til indeks 106,2. Et uventet stort fald i ordreindgangen af varige forbrugsgoder i USA på 5,7 pct. i marts gav også kun mindre skvulp.

I Sydeuropa var tendensen lidt anderledes. I Italien steg renterne eksempelvis lidt, selvom støvlelandet kan være kommet lidt tættere på at få en ny regering. Den 46-årige centrumvenstre-politiker Enrico Letta blev således udpeget til at danne en ny regering.

BRANCHENYT
Læs også