Råvarer: Guld stiger efter køb fra centralbanker

Guldet stiger til det højeste niveau i 10 dage, efter at centralbanker har øget deres køb af det ædle metal og efter tegn på større investeringsefterspørgsel efter sidste uges fald, der var det største i tredive år. Det skriver Bloomberg News.

Guldfuturen med levering til juni stiger 1,9 pct. til 1.454,50 dollar per ounce. Guldet faldt i sidste uge til 1321 dollar per ounce efter at have været over 1500 dollar per ounce for knap to uger siden. Sølvfuturen med levering til juli løftes torsdag eftermiddag 3,6 pct. til 23,83 dollar per ounce.

Rusland og Kasakhstan har i marts øget deres guldreserver for sjette måned i træk, viser data fra IMF. Yderligere kan den stærke efterspørgsel også aflæses på Shanghai Gold Exchange, hvor den daglige handelsvolumen af benchmark guldkontrakten i perioden siden 16. april er fire gange højere end sidste års gennemsnitlige volumen...

BRANCHENYT
Læs også