Kinesisk gigant vil også have Triple-E-skibe

China Shipping Container Lines CL) vil have fem 18.000 teu-skibe.

Foto: AP

China Shipping Container Lines (CSCL) vil som det første blandt de 20 største containerrederier kopiere Maersk Lines Triple-E-skibe. Det kinesiske rederi vil udnytte de historisk lave skibspriser og planlægger bestilling af fem nye 18.000 teu-skibe fra et skibsværft i Sydkorea, oplyser selskabet.

CSCL er børsnoteret i Shanghai og Hongkong, og ifølge bestyrelsen vil flere detaljer bliver offentliggjort, når der er underskrevet en endelig kontrakt. Rederiet overvejer blandt flere muligheder at udnytte finansieringsordninger inden for det koreanske eksportkreditsystem.

Tidspunktet for bestillingen tyder på, at CSCLs nye skibe først indsættes i perioden 2014-15, når overkapaciteten i markedet som forventet er aftagende.

Maersk Line: Vi vil forsvare os uanset prisen 

Omvendt indsætter Maersk Line i løbet af sommeren 2013 det første Triple-E på noget det værst tænkelige tidspunkt i mange år og på et tidspunkt, hvor efterspørgslen på Asien-Europa ikke kan retfærdiggøre den mængde af ny tonnage.

Blot få måneder før indsættelsen af verdens største containerskib opkaldt efter den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller erkendte CEO Nils Smedegaard Andersen forleden, at timingen for de store skibe kunne have været bedre.

"Disse skibe repræsenterer en ret stor kapacitetstilføjelse, men de vil blive indsat gradvist. Det er ikke et optimalt tidspunkt at tilføje kapacitet, og derfor tager vi også samtidig kapacitet ud af markedet. En del af de mindre skibe vil blive taget ud," sagde han i et interview med den amerikanske tv-station CNBC.

Drewry: Kun drastiske midler kan stoppe nye ratefald 

Også arabiske  United Arab Shipping Corp flirter med bestilling af ny containerskibe i Triple-størrelse.

Asiatiske containerredere optrapper med nye services 

CMA CGM's næste kæmpeskib ind i kampen 

Maersk Line: Vi er tæt på en omfattende priskrig 

BRANCHENYT
Læs også