Stort rentefald hjælper Italien

Økonomi: Den nye regering i Rom blev budt velkommen med de laveste renter siden efteråret 2010. I Grækenland venter massefyringer.

Italiens regeringsdannelse med den nye premierminister Enrico etta repræsenterer i sig selv ingen umiddelbare ændringer i den økonomiske politik i Italien. Foto: Roberto Monaldo, LaPresse/AP Photo

Italiens nye regering under premierminister Enrico Letta fik en næsten overstrømmende modtagelse af de finansielle markeder, da statens låneomkostninger faldt til det laveste i 2½ år.

Med de nu vedtagne afskedigelser vil antallet af offentligt ansatte i 2015 vil være reduceret med 160.000.

Yannis Stournaras, finansminister, Grækenland

Glæden kom kontant til udtryk ved den auktion over nye statsobligationer, som statsgældskontoret i Rom gennemførte i går.

Her blev der solgt for nominelt 3 mia. euro nye 10-årige statsobligationer til en effektiv rente på 3,94 pct. mod de 4,66 pct., der blev resultatet ved den seneste auktion over disse værdipapirer den 27. marts. Samme trend kom til udtryk ved salget af nye 5-årige statsobligationer for nominelt 3 mia. euro, da den effektive rente faldt til 2,84 pct. fra 3,65 pct. ved auktionen den 27. marts.

Der er tale om de laveste renter siden november 2010.

Regeringsdannelsen repræsenterer i sig selv ingen umiddelbare ændringer i den økonomiske politik i Italien, men har i de finansielle markeder skabt forløsning efter de mere end to måneder, der er gået siden parlamentsvalget den 24. og 25. februar.

Mandagens udvikling i Italien smittede positivt af på Spanien, hvor den effektive rente på 10-årige statsobligationer faldt til 4,19 pct., hvilket er det laveste siden oktober 2010.

Græske massefyringer

I Grækenland måtte parlamentet atter tage weekenden i brug for at gennemføre den lovgivning, der er forudsætningen for udbetalingen af den næste lånetranche på 2,8 mia. euro fra Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU.

Mest konkret er afskedigelserne af 15.000 ansatte i den offentlige sektor som led i, at 150.000 stillinger i den offentlige sektor skal nedlægges inden udgangen af 2015.

Kalender

Maj

  • 2. maj: ECB-styrelsesrådsmøde
  • 13. maj: Euro-finansministermøde
  • 14. maj: EU-finansministermøde
  • 22. maj: EU-topmøde

Juni

  • 6. juni: ECB-styrelsesrådsmøde
  • 27. og 28. juni: EU-topmøde

Juli

  • 4. juli: ECB-styrelsesrådsmøde

Hidtil er nedskæringerne i den offentlige sektor alene tilvejebragt gennem naturlig afgang, men koalitionsregeringen under premierminister Antonis Samaras har måttet erkende, at afgangen fra den offentlige sektor ikke er sket i det tempo, der er nødvendigt for at kunne honorere aftalerne med IMF, ECB og EU.

Derfor har parlamentet i Athen med 168 mod 123 vedtaget at afskedige 15.000 offentlige ansatte. De første 4.000 afskediges i år i forbindelse med lukning eller sammenlægninger af offentlige styrelser, og andre 11.000 vil blive afskediget i løbet af 2014. Frem til afstemningen var de offentligt ansatte i Grækenland i princippet forfatningsmæssigt garanteret ansættelse på livstid. Af samme grund eksisterer der mange eksempler på, hvordan offentlige stillinger i Grækenland, ofte som led i politiske vennetjenester, er blevet besat med underkvalificerede medarbejdere, der på den måde blev sikret et livslangt forsørgelsesgrundlag.

Frem over gælder der de samme vilkår som på resten af det græske arbejdsmarked.

»Med de nu vedtagne afskedigelser og den forventede naturlige afgang er det regeringens vurdering, at antallet af offentligt ansatte i 2015 vil være reduceret med 160.000,« siger finansminister Yannis Stournaras.

Bankredning

Oprydningen i den offentlige sektor er ét vigtigt element i de aftaler, som Grækenland har indgået med IMF, ECB og EU. Et andet er restruktureringen af landets banker, hvor de fire banker, der er udpeget som systemisk vigtige, senest i dag skal have rejst 27,5 mia. euro for at kunne honorere kapitalkravene.

Hvis det ikke kan ske via private investorer, skal den græske stat træde til med den nødvendige kapital, der i så fald vil skulle finansieres gennem milliardlånene fra IMF, ECB og EU. Før årsskiftet fik National Bank of Greece, Eurobank, Alpha Bank og Piraeus Bank fra Grækenlands svar på Finansiel Stabilitet tilført den kapital, der var nødvendig for at kunne honorere kravet om en kapitaldækning på 9 pct. For at kunne bevare den daglige ledelse skal de fire banker med virkning fra i morgen den 1. maj have sikret, at private investorer ejer mindst 10 pct. af den ansvarlige kapital.

Vurderingen er, at Piraeus Bank og Alpha Bank vil skaffe den nødvendige kapital.

National Bank of Greece og Eurobank har forsøgt at fusionere, men sidstnævnte har opgivet at finde private investorer. National Bank of Greece forsøger i stedet at rejse 785 mia. euro for at kunne bevare sin selvstændighed.

BRANCHENYT
Læs også