Storbyer får nye bydele

Boom: I Aarhus er man ved at forvandle DSB's gamle komponentværksted, mens man i København anlægger Nordhavnen ud for Østerbro, der skal rumme 40.000 indbyggere.

I Aarhus er Bricks og NCC i gang med at udarbejde Frederiks Plads i området tæt på Bruuns Galleri, mens man i København er ved at anlægge bydelen Nordhavn – den mest omfattende udvidelse i havnens historie. PR-foto

DSB's gamle komponentværksted i centrum af Aarhus skal forvandles til en ny levende bydel, der indeholder store erhvervsbygninger i den ene ende og boligbyggerier i den anden.

Det er Bricks og NCC, der er gået sammen om at forvandle komponentværkstedets grund på ca. 14.000 kvm til syv nye bygninger, som bliver op til 19 etager høje med en central beliggende plads, der bliver på størrelse med Store Torv ved Aarhus Domkirke, siger Philip Foss, direktør for Bricks.

»Hensigten med vores projekt, der har været undervejs i nu fire år, er bl.a. at skabe et tilpasset højhusbyggeri i det centrale Aarhus på denne beliggenhed. Der vil ske en tilpasning af bygningernes højder mod Jægergårdsgade, hvor de skal harmonere med den ældre bygningsmasse, « siger Philip Foss.

Frederiks Plads, som projektet hedder, indeholder både erhvervsbyggeri og boligbyggeri samt cafeer, restauranter og butikker, der skal være med til at give liv til den nye bydel.

»Vi forventer at bygge 130-140 boliger i den del af området, der vender mod Jægergårdsgade og op langs med Værkmestergade (Syd/Nord), « siger Philip Foss.

Social bydel

Bolig og erhverv bliver adskilt i separate blokke, så der bliver erhverv i den ene ende og boligbyggeri i den anden. Bricks vil stå for boligdelen, mens NCC har overtaget erhvervsdelen i projektet.

Det er meningen, at den store industribygning, som har været lukket igennem længere tid, skal begynde på en frisk. Planerne er at nytænke området, fortæller Ole Faurby, der er direktør i NCC Property Development.

»Med KPMG-huset, Hans Lorenzens højhusbyggeri, Bruuns Galleri, det nye hovedbibliotek på havnen og rutebilstationen, hvor der også på et tidspunkt skal bygges, er det en spændende beliggenhed. Det skal være et sted, hvor man gerne vil opholde sig både på hverdage og i weekenden,« siger Ole Faurby.

Desuden er man fortsat åben for nye ideer, da man ikke ønsker et nyt Store Torv, som ikke har formået at skabe det sociale aspekt ved at have en åben plads.

»Vi bygger et stort underjordisk parkeringsanlæg, og så bliver der bygget seks til otte bygninger med boliger, kontorer, butikker og cafeer, der skal være med til at gøre det til en social plads. I forbindelse med boligerne vil vi skabe legepladser. Men vores brainstorming er stadigvæk i fuld gang i forhold til at gøre pladsen åben og levende. Vi overvejede f.eks. at lade os inspirere af Israels Plads i København,« siger Ole Faurby.

I alt vil Frederiks Plads indeholde 10.000-12.000 kvm bolig og 35.000 kvm erhverv. Planen er, at nedrivningen af den gamle bygning vil starte efter sommerferien.

I København er man ligeledes ved at anlægge den nye bydel Nordhavnen, der i første omgang vil have plads til 3.000 beboere og 6.000-7.000 arbejdspladser. Men det stopper slet ikke der. Den mest omfattende udvidelse i havnens historie er i gang.

Når Nordhavnen står færdig, vil der bo 40.000 mennesker i den nye bydel, og det samme antal personer vil have deres faste arbejdsplads samme sted. Længst mod syd er første fase af byggeriet allerede godt i gang, fortæller Københavns tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, der er direktør i By og Havn.

»Den nye bydel er drevet af den efterspørgsel på boliger, der er i København. Nordhavnens sydligste del vil skifte fra at være havneområde med frihavnsstatus til at være en by af kvarterer, som udføres i tilknytning til vandet. I første omgang i form af Århusgadekvarteret, der skal realiseres som det første bykvarter med plads til ca. 3.000 beboere og 6-7.000 arbejdspladser,« siger Jens Kramer Mikkelsen.

Eget postnummer

Den 1. juni i år får den nye bydel sit eget postnummer – 2150. Det nuværende postnummer 2100 København Ø dækker allerede i dag et meget stort antal adresser, og da mængden af nye adresser nu vokser markant, er der et behov for at oprette et nyt postnummer.

Med en ombygning af den nuværende S-togsstation ved Nordhavn Station på 175 mio. kr. over de kommende to år, vil man gøre det nemmere for togrejsende at komme til de nye områder øst for stationen, der hidtil har været fokuseret mod vestsiden og dermed mod Østerbro. Desuden vil et projekt gøre det nemmere at komme fra stationen og gå sydover mod den kommende FN Byen, der åbner på Marmormolen i løbet af i år, forklarer Jens Kramer Mikkelsen.

»Det bliver et af landets mest attraktive boligområder med Nordhavn Station lige ved siden af og om få år også metroen. Alle brugerundersøgelser viser, at det er vigtigt at bane vejen til området. Derfor har vi rettet fokus mod at få infrastrukturen på plads samt selvfølgelig grundsalget,« siger Jens Kramer Mikkelsen

Igennem et andet projekt vil man forlænge perronerne mod nord, så man får lettere adgang til Århusgade, der dels går mod vest ned til det ”gamle” Østerbro, dels går mod øst, hvor vejen lægger navn til Århusgade-kvarteret.

I 2019 skal Nordhavnen også have sin egen metrobane, der skal være en afgrening fra Østerport med stop ved Nordhavn Station og foreløbig endestation på Orient Plads.

»Det er vigtigt, at Nordhavnen får sin egen metrobane, når folk skal pendle frem og tilbage til området. Om 5-10 år vil bydelen være et kæmpe bolig- og erhvervsområde, og så skal vi selvfølgelig sikre, at transporten hertil er på niveau med resten af København,« siger Jens Kramer Mikkelsen.

Fælles for alle nye bydele, som man udvikler, er, at man sikrer diversiteten og holder områdets historie i hævd. Det samme gælder for Nordhavnen, der ikke skal være Østerbros forlængede arm, fortæller Jens Kramer Mikkelsen.

»Udfordringen er, at vi hele tiden skal finde ud af, hvordan vi får detailhandlen til at ligge ordentligt. Vi vil eksempelvis købe butiksdelen i stuen ud, så den ikke bliver en belastning for projektets koncept og vi skal sørge for, at vi bevarer de eksisterende bygninger samtidig med at vi skaber byliv,« siger Jens Kramer Mikkelsen.

Uforudsigeligt

I starten vil man satse på boliger, der kan håndteres af forskellige familieindkomster, mens erhvervsbyggeriet senere hen vil få en større plads i bybilledet.

»Jeg tror ikke, at der var nogle for ti år siden, der kunne se perspektivet i at bygge attraktive boliger. Men der er mere energi i boligmarkedet, end der er på erhverv lige nu, og derfor satser vi på det, når vi udvikler området i starten,« siger Jens Kramer Mikkelsen.

Han mener dog ikke, at man kan dømme Nordhavnen på, hvordan det vil komme til at se ud de næste fem til ti år, da Nordhavnen bliver udviklet i etaper, og derfor vil de kommende generationer sætte deres eget præg på området, understreger Jens Kramer Mikkelsen.

»Hvordan så man på Vesterbro for 30 år siden? Hvordan vil man se på Ørestad om et par år, og hvornår kan man dømme Nordhavnen på, om det blev, som ambitionen var? Bydele udvikler sig over tid. Indbyggernes præg på bybilledet vil spille ind, og ting vil skyde op, som vi ikke kan planlægge os ud af. Det er jo også det helt fantastiske ved byudvikling,« siger Jens Kramer Mikkelsen.

BRANCHENYT
Læs også