Laveste ledighed siden 2009

Men tallene dækker desværre over en kedelig historie, påpeger flere økonomer.

Der var i marts 154.900 ledige i Danmark, oplyser Danmarks Statistik. Foto: Niels Hougaard

Der blev i marts 2.300 færre ledige i Danmark.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, som slår fast, at der i marts var en ledighed på 154.900 personer.

Ledighedsprocenten faldt med 0,1 procentpoint i forhold til februar, og ledigheden i Danmark er nu på 5,8 pct. af arbejdsstyrken. Det er det laveste niveau siden 2009. Alle ledighedstal er omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving.

En god nyhed - og dog

Cheføkonom hos Nordea, Helge J. Pedersen, kalder umiddelbart tallene for en god nyhed.

Men samtidig peger han på, at de unge fortsat er ramt af høj ledighed, selv om de i perioden som gruppe er faldet med i ledighed - nemlig med 0,2 procentpoint.

"Ledighedsprocenten er med 9,4 pct. højest for de 25-29 årige, og samtidig er manglen på job mest udtalt i København og på Bornholm med 7,3 og 7,0 pct.," forklarer chefkøkonomen.

"Det er svært at blive rigtig optimistisk, fordi mandagens konjunkturbarometre viste, at beskæftigelsesforventningerne fortsat er negative. Det tyder på, at virksomhederne i de kommende måneder fortsat vil være tilbageholdne med at ansætte nye medarbejdere," tilføjer Helge J. Pedersen.

Ud af arbejdsmarkedet

Samtidig tilføjer han, at forklaringen på den faldende ledighed måske skal findes i, at flere forlader arbejdsmarkedet.

"Vi kan konstatere, at der bliver flere nye ledige, mens antallet af jobklare aktiverede falder. Det sidste kan resultere i, at de også træder ud af arbejdsstyrken, ligesom de unge bliver længere tid i uddannelsessystemet, fordi det er svært at få et job for tiden," forklarer Helge J. Pedersen.

En kedelig historie

Samme synspunkt har chefanalytiker hos BRFkredt Mikkel Høegh.

"Tallet fra Danmarks Statistik er umiddelbart glædeligt, men det ændrer ikke ved, at der ligger en kedelig historie bag tallene," siger Mikkel Høegh, der kalder det "en kedelig teknikalitet."

"Ledigheden falder som følge af, at arbejdsstyrken mindskes. Arbejdsstyrken mindskes som følge af, at de dårlige konjunkturer betyder, at flere forlader arbejdsmarkedet. Det kan være via uddannelse, pension eller også at folk falder ud af dagpengesystemet," forklarer han.

"Ingen af disse forhold betyder, at der reelt bliver skabt flere jobs. Derfor tegner den faldende ledighed et forkert billede af det danske arbejdsmarked. Lige nu ser vi en meget svag økonomisk vækst, hvilket betyder, at der ikke skabes nok job til at sikre en stabil beskæftigelse.

Konklusionen er derfor, at selv om statistikkerne viser noget andet, så er der flere, der har mistet deres indkomst grundlag. Det er en kedelig tendens," tilføjer Mikkel Høegh.

Ikke meget at råbe hurra for

Hos Jyske Bank er seniorøkonom Niels Rønholt enig i, at der faktisk ikke er så meget at glæde sig over.

"Den nedadgående tendens for ledigheden fortsætter, selv om aktivitetsudviklingen er svag. Forklaringen er sikkert fortsat den samme. Dels er der nok en hel del, der forlader arbejdsstyrken til fordel for uddannelses uddannelse, og dels virker dagpengereformen efter hensigten, så de berørte ledige nu finder arbejde hurtigere end ellers.

Det store spørgsmål er så, hvilken af de to effekter, der er størst. Og samtidig er der en ubekendt faktor forbundet med, at de registrerede ledighedstal her ikke medtager personer, der mister dagpengene og ikke kan få kontanthjælp. Det sminker ledighedstallene, men spørgsmålet er hvor meget," vurderer Niels Rønholt.

"Som udgangspunkt er det derfor ret svært at bedømme, hvor glad man egentlig skal være for den faldende ledighed. Er det udtryk for, at beskæftigelsen stiger, er det selvfølgelig meget positivt. Men er det omvendt blot et resultat af fald i arbejdsstyrken i kombination med, at en gruppe stadig ledige falder ud af statistikken, er der ikke så meget at råbe hurra for. Vi hælder nok mest til den sidste forklaring, men håber selvfølgelig på at blive positivt overrasket over effekterne af dagpengereformen," tilføjer Niels Rønholt.

Ikke den fulde sandhed

Også cheføkonom Jes Asmussen, Handelsbanken, hæfter sig ved, at de officielle ledighedstal ikke fortæller den fulde sandhed.

"Man skal naturligvis glæde sig over, at de officielle ledighedstal på overfladen viser, at arbejdsmarkedet viser stor modstandskraft over for de økonomiske dårligdomme, der har præget dansk økonomi gennem den seneste tid," siger han. Men han tilføjer også:

"Vi mener imidlertid, at man skal passe på med at tolke den faldende tendens i bruttoledigheden som et udtryk for, at arbejdsmarkedet trodser den svage økonomiske vækst.

De officielle ledighedstal inkluderer ikke arbejdsløse personer, som hverken modtager dagpenge eller kontanthjælp. Da dagpengeperioden er blevet nedsat fra fire til to år, kan en stor del af faldet i ledigheden henskrives til en betydelig stigning i antallet af ledige, som mister deres dagpengeret, men som heller ikke er berettigede til kontanthjælp, og som dermed tæller med i bruttoledighedsopgørelsen.

Antallet af bruttoledige dagpengemodtagere er således faldet med 4.700 personer fra februar til marts, mens antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere kun er steget med 2.300 personer," siger Jes Asmussen.

LO: Usikre tal

Også i LO tages tallene med forbehold.

"Det er naturligvis positivt, at arbejdsløsheden falder," understreger økonom Mette Hørdum Larsen.

Men samtidig advarer hun om, at udviklingen i arbejdsløsheden lige nu er meget usikker.

"Usikkerheden skyldes det betydelige antal personer, som har mistet dagpengeretten i årets første måneder som følge af indførelsen af den to-årige dagpengeperiode. Der er en større gruppe af de personer, der har mistet dagpengeretten, der fortsat indgår i arbejdsløshedsstatistikken - enten fordi de er på den nye uddannelsesydelse og dermed indgår i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere, eller fordi de nu i stedet modtager kontanthjælp," forklarer Mette Hørdum Larsen.

Cepos: Pas på med forventningerne

Hos tænketanken Cepos advarer cheføkonom Mads Lundby Hansen også mod at sætte forventningerne op efter en markant fremgang i beskæftigelsen.

"Det er umiddelbart positivt, at ledigheden falder i marts og ligger på det laveste niveau siden december 2009.

Det kan i princippet afspejle en fremgang i beskæftigelsen, men det kan også dække over, at personer trækker sig helt ud af arbejdsmarkedet i lyset af de svage konjunkturer. Det er derfor usikkert om faldet i ledigheden afspejler en fremgang i beskæftigelsen.

Når man ser på udsigterne for dansk økonomi, så er der umiddelbart udsigt til lavvækst, da vi er meget afhængig af udviklingen på eksportmarkederne. Og her er der udsigt til lav vækst. Desuden må man fortsat forvente, at forbrugere og virksomheder holder igen med forbrug og investeringer som følge af usikkerhed." vurderer Mads Lundby Hansen.

BRANCHENYT
Læs også