0

Tidligere top-minister: Sådan redder vi Europa

Han stod i spidsen for introduktionen af euroen i Tyskland. Nu har han for alvor skiftet mening.

Oskar Lafontaine mener ikke, at euroen, som ventet, har formået at skabe en økonomisk rationel politik i Europa. Foto: Daniel Roland/AP

Hvis Den Europæiske Union (EU) skal overleve, og hvis de sydeuropæiske lande skal have en chance for at komme ud af deres respektive gældskrise, så skal euroen helt afskaffes. Så kontant er udmeldingen fra den tidligere tyske finansminister Oskar Lafontaine, der om nogen ved noget om euroen, eftersom han i sin tid stod i spidsen for lanceringen af euroen i Tyskland.

Oskar Lafontaine anklager den nuværende tyske kansler Angela Merkel for at sove i timen, da de sydeuropæiske lande, ifølge ham, før eller siden vil være tvunget til at samle sig i en fælles front mod Tyskland for at komme ud af krisen, og at når det sker, kan det blive dyrt for Tyskland, som lever højt på krisen via en kunstig lav valuta, som skaber en højere efterspørgsel efter tyske varer samt lavere renter.

- Den økonomiske situation bliver værre fra måned til måned, og arbejdsløsheden har nået et niveau, som sår tvivl ved de demokratiske strukturer (i EU red.). Tyskerne har endnu ikke indset, at den nuværende krisetilstand vil tvinge Sydeuropa, inklusiv Frankrig, til før eller senere at kæmpe imod det tyske overherredømme, udtaler Oskar Lafontaine på partiet Die Linkes hjemmeside skriver the Teleghraph.

Frankrig triumferer

Oskar Lafontaine forudsigelser blev til dels bekræftet, da både Spanien og Frankrig i løbet af weekenden opnåede en udvidelsesaftale med EU parlamentet i Bruxelles om to ekstra år til at opnå landenes budgetunderskudsmål på 3 pct. af BNP.

Det fik den tyske vicekansler Philipp Rösler til at kritisere EU-kommissionen for at slække på spareplanerne, mens den franske finansminister Pierre Moscovici samtidig kaldte udvidelsesaftalen en triumf for fransk politik. De blandede modtagelser af udvidelsesaftalen understøtter, at det fransk-tyske samarbejde, der har drevet den europæiske politik i mere end et halvt århundrede, har været skrantende siden begyndelsen på gældskrisen. 

Det er med afsæt i netop dette forhold, at Oskar Lafontaine er blevet negativ, efter at han oprindeligt støttede ideen om en fælles europæisk valuta, som han håbede på kunne understøtte rationel økonomisk politik

- Håbet om at en fællesvaluta ville fremtvinge rationel økonomisk politik fra alle sider var forgæves, siger Oskar Lafontaine.

Recessionen bliver ved

BRANCHENYT
Læs også