Økonomer skyder hul i boligmyte

"Husejere reagerer ikke, som teorien foreskriver," konkluderer ny undersøgelse.

Vi bruger ikke flere penge, selv om vores hus stiger i værdi, konkluderer ny undersøgelse. Foto: Thomas Borberg

Økonomerne kalder den "formueeffekten."

Det er en teori, der siger, at vores forbrug stiger, når vores hus bliver mere værd. De ældre husejere øger deres forbrug mest, mens unge husejere øger deres forbrug mindst, ifølge teorien.

Men teorien om "formueeffekt" er ikke andet end varm luft. Det fastslår økonomer fra Københavns Universitet og University of Oxford i en ny undersøgelse.

Undersøgelsen:
  • I alt har forskerne analyseret data fra Skats registre og kombineret information om indkomst, værdier, opsparing, boligforhold, alder, uddannelse og familiens sammensætning fra 90.000 husholdninger og omkring 400.000 observationer i perioden 1987-1996.
  • Ifølge Søren Leth-Pedersen er perioden interessant, fordi huspriserne faldt fra 1987-1992 og steg igen fra 1993-1996.
  • Først fra 1992 blev det muligt for husejere at stille huset som sikkerhed for forbrugslån. Det giver forskerne et billede af, hvordan husejerne optog lån til forbruget baseret på friværdien i deres hus, da lånene blev introduceret på markedet.
  • Undersøgelsen viser, at husejere på 45 år eller derover ikke reagerede på stigningen i huspriser, mens unge husejere, som var økonomisk pressede, greb chancen for at optage ekstra forbrugslån, da de fik muligheden.

Stik imod antagelsen

"Vores undersøgelse viser, at husejere i alderen 45 år og op ikke øger deres forbrug nævneværdigt, når huset stiger i værdi, og de burde de, ifølge teorien om formueeffekt. Derfor kan vi udelukke teorien som bindeled mellem stigende huspriser og øget forbrug," siger Søren Leth-Petersen, der er professor i økonomi på Københavns Universitet.

Han har sammen med to kolleger fra University of Oxford og lektor Mette Gørtz fra Københavns Universitet sat teorien på prøve. Konklusionen er, at teorien ikke har en nævneværdig effekt.

"Nationaløkonomer holder skarpt øje med udviklingen på boligmarkedet, for de antager, at forbruget følger med. Men det gør det ikke nødvendigvis," siger Søren Leth-Petersen.

Indkomst har effekt

Han mener, at husejernes tilbageholdenhed med at bruge penge skyldes, at et hus ikke blot repræsenterer en økonomisk værdi, som f.eks. værdipapirer.

"Vores bolig er jo vores hjem, og vi skal alle sammen have et sted at bo. Derfor reagerer husejere i virkelighedens verden slet ikke, som teorien foreskriver," siger han.

Søren Leth-Petersen peger på, at det snarere er udsigten til øget indkomst, der får husejere til at bruge flere penge.

Teori deler vandene

Formueeffekten har længe delt vandene mellem økonomer, der diskuterer teorien nationalt og internationalt.

Søren Leth-Petersen hører til den gruppe, der mener, at husejere betragter deres hus som mere end en økonomisk værdi, mens andre er overbevist om det modsatte.

Resultaterne af undersøgelsen er blevet offentliggjort  i "The Economic Journal".

BRANCHENYT
Læs også