0

Vi dummer os med opsparingen

Hvordan beskytter man sin opsparing, hvis man ikke vil løbe en risiko? Få svaret her.

Skal, skal ikke. Skal pengene sættes i obligationer eller skal de i banken) Foto: Nima Stock

Obligationer har i mange år været et sikkert valg for danskere, der vil beskytte formuen uden at løbe en risiko. Men det er de ikke længere, og hvis man køber dem i en investeringsforening, risikerer man at tabe penge på sin investering.

Renten har længe været så lav, at det stort set var umuligt at have sin formue stående uden at tabe penge, fordi inflationen var højere end renten. Men sådan er det ikke længere.

Beskyt formuen

"Vi er i en situation, hvor vi kan beskytte vores formue. Det har vi ikke været længe. Vi har i flere år som udgangspunkt regnet med en inflation på 2,5 pct., men nu er den nede under 1 pct., og det kan man altså udnytte," siger partner og direktør i Mybanker, John Norden, til epn.dk.

Danskerne elsker traditionelt obligationer, og vi køber dem gerne via investeringsforeninger. Vi har købt danske obligationer via investeringsforeningerne for næsten 300 mia. og udenlandske for 364 mia. kr.

Rentemuligheder

Hvis man vil binde sine penge i en periode, kan man få en fornuftig rente, helt op til:

Et år: 1,65 pct.

Tre år: 2,50 pct.

Fem år: 3,0 pct.

Hvis man går i banken, får man ofte rådet om at investere via investeringsforeninger.

Høje omkostninger

På sikre investeringer, som f.eks. korte obligationer, "æder" omkostningerne relativt meget af afkastet. Mybanker bruger som eksempel investeringsforeningen "Nordea Invest korte obligationer privat". De tre største investeringer (ca. 24 pct. af samtlige investeringer) udgøres af:

  • 2 pct. Nordea kredit 1.1.15, der giver en rente på ca. 0,30 pct.
  • 4 pct. BRF kredit 1.1.16, der giver en rente på ca. 0,46 pct.
  • 2 pct. Realkredit Danmark 1.4.18, der giver en rente på ca. 1,04 pct.

Selv om den sidstnævnte obligation har fem års løbetid, er renten kun lige over 1,00 pct. Med disse renter tager det en pæn del fra afkastet at skulle betale årlige omkostninger i procent på 0,39 pct.  til Investeringsforeningen. Eksemplet er ikke  specielt for Nordea Invest, men mere en konsekvens af den lave rente, understreger Mybanker.

For at spare omkostninger kan man jo købe de samme obligationer selv. De er meget likvide, der er kun en årlig rentebetaling, og der er ikke nogen løbende afdrag, så det er relativt "nemt" at have dem i depotet. Uanset dette er renten stadig under 1,00 pct.

Obligationer udtrækkes

"Men foruden den lave rente er der også risiko for, at obligationerne bliver udtrukket eller indfriet i utide, og så skal man på den igen, hvis man vil have sine penge investeret," siger John Norden.

Han mener, at det på grund af den lave inflation nu er mere attraktivt end nogensinde at tjekke bankernes indlånskonti.

"Det gode alternativ er indskud hos banker. Indskud op til 100.000  euro (ca. 745.000 kr.) er garanteret af den danske stat. På den måde bliver et indskud, i en hvilken som helst dansk bank, til et indskud hos den danske stat, der er en af de få stater tilbage i verden med den højst opnåelige rating/kreditvurdering," siger John Norden.

Hvis man vil binde sine penge i fem år, kan man faktisk få en rente helt op til 3 pct. En binding på tre år giver 2,50 pct, og en binding på et år helt op til 1,65 pct.

"Det er en helt ny situation nu, efter at inflationen er styrtdykket, og det kan man udnytte. Men så længe renten er så lav, er det meget afgørende at holde øje med omkostningerne. De må ikke være ret høje, før det bliver en dårlig forretning," siger John Norden.

BRANCHENYT
Læs også