0

Ejerskifteforsikringer bliver underkendt

Læs om eksempler på, at boligejere har vundet kampen om ejerskifteforsikringer.

Boligkøbere skal nærlæse deres ejerskifteforsikringer. Foto: Sanne Vils Axelsen

Du køber et hus, og alt er fryd og gammen. Lige til fugten trænger igennem kældervæggen. Eller til du skal have nye tagvinduer sat i, og tømreren ser, at hele konstruktionen er ulovlig.

Ejerskifteforsikring
  • Sælger af en bolig skal fremskaffe et tilbud på en ejerskifteforsikring.
  • Ideen med en ejerskifteforsikring er, at den skal dække de skjulte fejl og mangler, som ikke er konstateret i tilstandsrapporten.
  • Forsikringsselskabet kan tage forbehold mod at dække et emne, der er nævnt i tilstandsrapporten.
  • Et forbehold mod dækning må ikke være generelt men skal være meget konkret.
  • Er boligejeren utilfreds med, at forsikringen ikke vil dække, kan han klage til Ankenævnet for Forsikring.

Så farer du ind og flår ejerskifteforsikringen frem. Måske er du heldig og får dækket udgifterne. Måske er du uheldig og får et blankt nej.

Der er imidlertid adskillige eksempler på, at dette nej fra forsikringsselskabet ikke er i orden. At boligejerne burde have dækning. Det kan du læse mere om i bunden af denne artikel.

Det med småt

Problemet er "det, der står med småt" i ejerskifteforsikrings-policen.

Forsikringsselskaberne prøver at gardere sig mod hvad som helst ved at tage forbehold. Det må de gerne, hvis det er konkret begrundet og afgrænset.

Men undertiden går det alt for vidt med disse forbehold. Det siger direktøren i det ankenævn, som afgør boligejernes klager over forsikringen. Og det siger en af de advokater, der skal rådgive og hjælpe parterne i en bolighandel og måske siden mod et forsikringsselskab.

Hvad må de nægte at betale for?

Fremgår det af en tilstandsrapport for en bolig, at der f.eks. er et problem med fugt i en kælders sydvestlige hjørne, må selskabet tage et forbehold for at dække ejerens krav om penge netop til det formål. Altså præcist dette hjørne - intet mere.

Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring, siger til Jyllands-Posten:

"Vi har aftalefrihed i Danmark, og det er man vant til i forsikringsverdenen. Men når det gælder ejerskifteforsikringer, er de låst fast. Lovgivningen dikterer vilkårene."

Derfor må et forsikringsselskab i en ejerskifteforsikring alene tage et forbehold, hvis det er konkret begrundet og med baggrund i tilstands- eller elinstallationsrapport.

Mange af de forbehold, som selskaberne indsætter, er for generelle og for vidtgående. Konsekvensen er, at forbeholdene bliver tilsidesat som ugyldige.

Lars Fredslund, advokat

Ankenævns-direktøren nævner et eksempel:

"Det er almindeligt kendt, at der kan være problemer med flade tage på ældre huse. Men ejerskifteforsikringen må ikke være helgarderet og rumme et forbehold mod alle problemer ved sådan et tag på et bestemt hus. Det samme gælder fugt i kældre. Det må ikke i generelle vendinger være skrevet, at kælderen er undtaget fra forsikringsdækning. Kun hvis der i tilstandsrapporten er påpeget en konkret fejl, kan dette specifikke forbehold undtages," siger ankenævns-direktøren.

Han konstaterer, at forsikringsselskaberne undertiden går for langt, og at de gør det mere eller mindre elegant.

Flere forbehold tilsidesættes

Advokat Lars Fredslund, Randers:

"Ofte indeholder forsikringstilbuddene nogle særlige forbehold for hvilke skader eller skadesårsager,  forsikringsselskabet vil dække under ejerskifteforsikringen.

En række afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring har vist, at mange af de forbehold, som selskaberne indsætter, er for generelle og for vidtgående. Konsekvensen er, at forbeholdene bliver tilsidesat som ugyldige."

Se dig for

En forbedring af forholdene er ifølge ankenævns-direktøren, at forsikringstageren altid sørger for at indhente et alternativt tilbud på en ejerskifteforsikring.

Også advokaterne og forsikringsselskaberne kunne med fordel få mere fokus, når ejerskifteforsikringen er i spil, synes Henning Jønsson.

Herunder følger et par nyere sager, som Ankenævnet for Forsikring har afgjort til boligejerens fordel. Det hører med til billedet, at forsikringsselskaberne får medhold i størsteparten af de sager, husejerne indbringer.

I de nedenfor nævnte sager gik forsikringsselskaberne for vidt, når de oplistede forbehold for, hvad de ville dække under ejerskifteforsikringen:

Taget lægtet ulovligt op

Da  de nye husejere ville have en tømrer til at isætte nye tagvinder, viste det sig, at hele taget var ulovligt lavet. Lægterne på spærene var underdimensionerede. Siden viste der sig flere fejl.

Forsikringsselskabet ville ikke dække udgiften, fordi der var taget et forbehold i ejerskifteforsikringen. Tagkonstruktionen og tagkonstruktionens gulve var ikke dækket af forsikringen.

Det skyldtes, at der ikke var en lem, som man kunne have brugt til at komme derop og besigtige forholdene.

Boligejeren vandt sagen. Han slog især på, at selvom der havde været en lem til loftet, ville de for små lægter uden på spærene ikke have været til at se.

Altså en "skjult fejl eller mangel" ved huset, som ejerskifteforsikringen jo netop er til for at dække.

Læs hele sagen fra ankenævnet her.

Fugt i kælderen

En husejer opdagede fugt i sin kælder fire år efter køb af huset. Forsikringsselskabet nægtede at dække udgifterne til udbedring på grund af et forbehold mod at dække fugtskader i vægge og gulve i kælderen og årsager til og følger heraf.

Den gik ikke. Tilstandsrapporten fortalte om et konstateret fugtproblem i kælderens sydvestlige hjørne. Forbeholdet var altså meget vidtgående og generelt, og det er forbudt. Et forbehold skal holde sig konkret til et bestemt forhold i tilstandsrapporten.

Læs hele sagen fra ankenævnet her.

VVS-fejl

En husejer kunne ikke få dækket udbedring af VVS-fejl i kælderen fra sin ejerskifteforsikring. Kælderen var ikke blevet besigtiget af konsulenten, der lavede en tilstandsrapport, fordi kælderen var under total renovering.

Selskabet havde taget forbehold for skader i hele kælderen. Men sagen var temmelig juridsk-spidsfindig til fordel for husejeren, viste det sig.

Man må nemlig kun tage forbehold på grund af manglende besigtigelse, hvis det er en hel bygning og ikke kun kælderen.

Og da det altså drejede sig om ikke en hel bygning men en bygningsdel (kælderen), kunne selskabet kun lovligt lave et forbehold, hvis denne bygningsdel var gjort utilgængelig.

Og det var der ikke tale om, der blev bare renoveret på kælderen. Og endelig havde selskabet taget et forbehold for skader i kælderen. Det var altså ikke en skade men ulovlige vvws-installationer, det handlede om, siger ankenævnet.

Læs om hele den for selskabet umulige sag hos ankenævnet her.

BRANCHENYT
Læs også