0

Facebooks fald

IT: Verdens største sociale medie mister millioner af besøg i USA og Vesteuropa. Det ligner et fald, som blot forstærkes af Facebooks børsnotering og brede profil. Men det bliver ikke nemt at slippe af med Mark Zuckerberg & co.

Hvis Leonora Christina Skov googler sit eget navn, vil hun sikkert opdage, at hun har et drømmeliv.

Hun er forfatter, anmelder, smagsdommer og mere af den slags, der optræder i kursuspjecer med pittoreske forsider. Hun er midt i 30'erne, midt i livet og midt i magasiner, hvor hun skal svare på, om hendes bøger mon afspejler en side af hende selv. Om hun er Førsteelskeren? Om hun er Champagnepigen?

Det er enkelt at oprette en profil på Facebook, men det er ikke en effektiv kanal for os forstået på den måde, at vi har haft for mange løse interaktioner med kunder, som vi ikke ved, hvem er.

Peter Mægbæk Madsen, , adm. direktør for Fullrate,

Men Leonora Christina Skov har tilsyneladende glemt at google sit navn. I stedet har hun kigget lidt for meget på Facebook, og for nylig fik hun nok.

»Jeg begyndte at føle, at alle andre var mere lykkelige end jeg. Alt er godt, skrev de, hver gang de igen glædede sig til et eller andet: en koncert, en børnefødselsdag, juleaften eller den næste ferie,« berettede hun i Weekendavisen og erklærede, at hun havde trukket stikket til det sociale medie.

»Som resten af landet led jeg af den vildfarelse, at Facebook er en kæmpemæssig salgskanal. I mit tilfælde af bøger. Jeg skulle bare finde ud af, hvordan man solgte uden at være selvgratulerende, fortalte jeg verden.«

Det var i februar, og Leonora Christina Skov sætter måske ord på en tendens. Ved årsskiftet kunne MarketWatch fortælle, at halvanden million amerikanere havde forladt Facebook i løbet af få uger. Som en form for nytårsfortsæt. Det fik en medieekspert til at proklamere, at de mest uengagerede brugere ikke orker at besøge sitet særlig tit.

Hellere én til én

Tendensen begrænser sig tilsyneladende ikke til de uengagerede. The Guardian kunne i april fortælle, at Facebooks månedlige besøgstal er faldet med ni millioner i USA, to millioner i England, og at brugerne også logger sig af i Canada, Spanien, Frankrig, Tyskland og Japan.

Men tendensen begrænser sig heller ikke til brugerne. Over for Financial Times konstaterede en aktieanalytiker midt i maj – tæt på årsdagen for Facebooks forfejlede børsintroduktion – at investorerne er optagede af, om de unge er ved at være mætte af likes og statusopdateringer. Teenagere fortæller dem nemlig, at Facebook ikke længere er cool, og at de hellere vil blive set og hørt på Instagram eller SnapChat.

Men tendensen begrænser sig såmænd heller ikke til investorerne. Smarte sælgertyper har længe kritiseret virksomhederne for, at de ikke er dygtige nok til at begå sig på verdens største sociale medie. Det har ikke kun resulteret i tunge bøger og lange foredrag om Facebook til det jakkeklædte folk – det har også resulteret i det modsatte: I denne uge meddelte teleselskabet Fullrate således, at det dropper sin profil på sitet og vender tilbage til den klassiske måde at håndtere spørgsmål og kundeklager på.

»Som virksomhed skal vi overveje, hvilke onlineuniverser vi vil være i, og hvad der er effektivt for os. Det er enkelt at oprette en profil på Facebook, men det er ikke en effektiv kanal for os forstået på den måde, at vi har haft for mange løse interaktioner med kunder, som vi ikke ved, hvem er. Vi skal næsten lege detektiver for at finde ud af det. Så vi vil hellere have kunderne én til én end én til mange,« forklarer Fullrates adm. direktør, Peter Mægbæk Madsen.

Planen var ellers, at nyhedsvæggen på Facebook skulle aflaste callcentret, men det er ikke sket, og efter en prøveperiode på 14 dage har direktøren nu besluttet, at tre årsværk kan bruges bedre med et headset om ørerne end et tastatur ved hånden. Fullrate lægger ikke bare et autosvar ind på sin profil, men lukker siden helt ned.

»Vi er ikke en virksomhed, der er til at gøre tingene halvt,« konstaterer Peter Mægbæk Madsen.

Et fragmenteret forbrug

Mange andre er dog til at gøre tingene halvt, og det er sådan set Facebooks problem.

Da Mark Zuckerberg rundede 10, 100 og 500 millioner brugere i slutningen af 00'erne, lykkedes det primært for ham af to grunde.

For det første red Facebook på ryggen af den såkaldte netværkseffekt, der i korte rids betyder, at en ny teknologi bliver mere uomgængelig, jo flere der benytter sig af den. Akkurat som det er tilfældet med computere, telefoner og internettet selv.

For det andet favnede Facebook meget bredere end andre sociale medier som MySpace, LinkedIn og Second Life.

Det var, før hele app-kulturen slog til og skar internettet ud i små bidder. Takket være apps befinder hjemmesider sig ikke længere bag en webadresse, de befinder sig bag et ikon og er kun et klik væk. Derfor er det blevet lettere for folk at være mere fragmenterede i deres brug af sociale medier. De hopper ind og ud af Twitter, Flickr, Instagram, Google+, SnapChat, og hvad de nu ellers hedder, hvilket selvsagt går mest ud over moderskibet Facebook.

Til gengæld er fragmenteringen et tegn på, at vi er blevet modne i vores virtuelle omgang med venner og bekendte, mener livsstilseksperten Henrik Byager.

»Vi begynder at reflektere mere over vores brug af internettet. Sådan er det med al ny teknologi. I starten kaster vi os over det, indtil vi stopper op og spørger os selv, hvad vi egentlig skal bruge det til,« siger han og understreger, at »virksomheder også bør tænke mere fragmenteret, når kunderne får en adfærd styret af forskellige interesser, i stedet for at alle gør alting på Facebook«.

Data med ukendt pris

Såvidt omridset af tendensen.

Forklaringerne på det mulige fald skal imidlertid også findes inde i selve hjertet af den forretning, der har rundet en milliard brugere og et milliardresultat målt i dollars. Det mener i hvert fald Pernille Tranberg, som er forfatter til bogen ”Fake it – your guide to digital self defense”, der handler om værdien af de oplysninger, vi frivilligt slipper løs i onlineuniverset.

Pernille Tranberg drøner hurtigt hen over tre af de hovedforklaringer, der går igen, når alverdens eksperter forholder sig til den dystre version af Facebooks fremtid:

  • At verdens største sociale medie også er det mest tidskrævende.
  • At unge brugere vil være i fred for deres forældre og bedsteforældre, som også har fået en profil.
  • At ethvert tryk skaber et modtryk på et eller andet tidspunkt.

Den fjerde forklaring – at folk har opdaget bagsiden af opdateringerne – stopper forfatteren derimod op ved.

»I Danmark har vi nærmest opfattet Facebook som en social infrastruktur, hvor alle befinder sig. Politiet, kommunerne, alle. Men nu virker det, som om folk har fået øje på, at det først og fremmest er en kommerciel platform. Data er nutidens guld. Det er blevet vores betalingsmiddel i den digitale økonomiske struktur. Men i modsætning til pengesedler ved man ikke, hvad prisen er, når man betaler med data,« siger Pernille Tranberg. Hun henviser til et videolink, der i øjeblikket bliver delt flittigt på de sociale medier. Også på det største af dem. I videoen kommer en ung mand hjem til sit hus, hvor en repræsentant for Facebook står i køkkenet og fortæller, at den nye hjemmeopdatering er klar. Derefter hiver han manden med ind i stuen og soveværelset for at vise, at møblerne er flyttet rundt, og at endnu flere fremmede har fået lov til at kigge ind ad vinduerne, bladre i fotoalbums og musiklister og sætte post it-sedler på mandens opslagstavle.

»Jeg har allerede sagt, at jeg ikke ønsker alt det her,« udbryder manden – men sagen er, at Facebook ikke har råd til at lade være.

Prisen er for høj

Selv om aktiekursen er faldet og faldet, siden Mark Zuckerberg ringede med klokken foran Nasdaq den 18. maj 2012, er kursen fortsat for høj ud fra en gængs betragtning. Investorerne betaler aktuelt 58 dollars for hver dollar, selskabet har i overskud, så aktierne er stadig pumpet med en optimisme, som Facebook kun kan indfri ved at finde nye indtjeningsmetoder.

Det kommer til udtryk i flere annoncer, hyppigere opdateringer af sitet og i det nye digitale omslag til smartphones, Facebook Home, der blev lanceret i april. Men det kommer også til udtryk ved, at det sociale medie i modsætning til sine konkurrenter insisterer på, at brugerne skal benytte sig af deres rigtige navn, når de opretter en profil.

»Prisen er for høj. På Twitter og Tumblr kan man være, hvem man vil, og det tiltrækker selvfølgelig en masse mennesker, som ikke har lyst til, at hele verden associerer ting med ens navn,« forklarer Pernille Tranberg, som benytter sig af et dæknavn inde bag det blå logo, fordi hun – trods alt – ikke har lyst til at stå udenfor.

Dermed er hun selv et eksempel på, at tendensen til at forlade sitet ikke er så skriggul endnu.

De fleste folk vender nemlig ikke ryggen til Facebook, de drejer bare hovedet væk et par uger eller måneder. Nogle får øje på noget mere interessant, andre gør ikke, så derfor tør hverken forfatteren eller livsstilseksperten at gisne om fremtiden.

»Er folk på vej væk fra sociale medier? Nej. Har Facebook toppet? Ja, måske,« lyder det fra Henrik Byager, mens Pernille Tranberg peger på, at selskabet indtil videre er i stand til at kompensere for faldet i USA og Vesteuropa ved at vinde brugere i andre verdensdele.

»Facebook har nået masserne, som er vilde med det. Så der går lang tid, før Facebook forsvinder,« siger hun.

Ramt af "fomo"

Det samme siger virksomheden fra Silicon Valley selv. Naturligvis.

»Facebook vokser stadig. Ikke så hurtigt som hidtil, men det skyldes jo, at mange folk allerede er brugere,« forklarer den nordiske talsperson, Frida Löwengren, og henviser til, at 57 pct. af danskerne har en profil.

Derudover ønsker Facebook ikke at udtale sig.

Det ligner muligvis en irakisk informationsminister midt under en tilbagetrækning, men faktisk har Frida Löwengren forbeholdene på sin side. I juni 2011 spurgte aviser, om ”Facebook endelig begynder at falde”. I december 2011 gentog de spørgsmålet, og i januar 2012 forudså de et fald i løbet af året.

Med det in mente må Mark Zuckerberg føle sig fanget i et pomfritspil, hvor det hele tiden er hans tur til at trække.

»Jeg tror, at tendensen er overdrevet,« siger Elektronistas digitale trendanalytiker, Christiane Vejlø.

»Facebook er et enormt medie og meget etableret, selv om hvedebrødsdagene er ovre. Det er blevet en integreret del af folks liv.«

Hun medgiver, at flere og flere teenagere taler om skyggesiderne og overfladiskheden på Facebook for at definere, hvem de selv er, og hvor deres grænser ligger. Men – siger Christiane Vejlø – de er samtidig ramt af det såkaldte ”fomo”: Fear Of Missing Out.

»Vi kan jo alle være fristet til at forlade Facebook en gang imellem, men det er nu også meget rart at holde øje med vennerne, og tænk, hvis vi gik glip af noget ...«

I orkanens øje

Det samme tilbagefald oplevede Leonora Christina Skov, da hun midt i sin romanskrivning og midt i sit drømmeliv sad og følte sig ensom i Sankt Petersborg i slutningen af 2011. Hun aktiverede sin profil igen for at »være i orkanens øje« og blev hængende det meste af 2012, inden hun helt slettede sin side på det sociale netværk.

Andre er ude i en lignende zigzagkurs med Snapchat og Instagram som deres vaneafledere, og det er sandsynligvis grunden til, at Facebooks besøgstal rører mere på sig end brugertallet. Under alle omstændigheder følger Mark Zuckerberg selvsagt udviklingen tæt, og hvis pomfritten på et tidspunkt springer op og falder slattent om på jorden, har han et nyt spil, en ny strategi, klar.

Facebook ejer Instagram.

BRANCHENYT
Læs også