A. P. Møller-Mærsk containerterminalforretning, APM Terminals, havde en vækst på 8 pct. i antallet af håndterede containere.
Driftsresultatet EBIT blev 314 mio. dollar inklusive 60 mio. dollar i avance fra salg af en andel på 20 pct. i Port Qasim i Pakistan og efter nedskrivning af terminalrettigheder med 50 mio. dollar.
- I første halvår af 2008 steg containerterminalmarkedet med 8 pct. i forhold til samme periode 2007. Opbremsningen i importvolumen til USA blev mere end opvejet af væksten i resten af verden. Som følge af den globale økonomiske afmatning, skete der i andet halvår en generel opbremsning i væksten, og for hele 2008 steg det samlede marked med 4 pct. i forhold til 2007, skriver koncernen i årsrapporten.
APM Terminals var i 2008 involveret i 26 projekter både i form af etablering af nye terminaler og udvidelse af eksisterende terminaler.
Den gennemsnitlige tilbageværende varighed af APM Terminals terminalkoncessioner vægtet med ejerandel er godt 20 år for terminaler i drift, oplyser koncernen.
Årsregnskab - APM: ..