Fordele ved efterløn udvandes

Flere har måske fravalgt eller valgt efterlønnen af de forkerte årsager.

Foreløbig er ca. 3.000 danskere kommet i klemme. Men flere kan sagtens komme til, efter at danskerne sidste år skulle beslutte, om de ville hæve efterlønnen eller ej.

De 3.000 er dem, som mister retten til dagpenge i perioden 1. januar 2014 frem til 1. juli 2016. De var som andre garanteret et seniorjob, hvis de blev arbejdsløse, når de var fyldt 55 år. Men på grund af nye regler, mister de nu retten til at få et job og er kun garanteret en arbejdsmarkedsydelse på 10.400 kr. om måneden.  De får udskudt retten til seniorjob i tre til 15 måneder.

Reglerne blev vedtaget af Folketinget i pinsen, og de betyder, at folk, der smides ud af dagpengesystemet efter to år, er garanteret en arbejdsmarkedsydelse i en periode derefter. Efter de gamle regler ville de være sikre på at få et seniorjob, hvis de var over 55 år.

Mange er formentlig blevet i efterlønsordningen for at være sikker på et seniorjob, vurderer Danica.

Ildevarslende

"Ganske vist kun er det kun de 3.000 kommende seniorjobbere, der forventes at berøres af dagpengereformen, men alt andet lige er det jo ildevarslende nyheder for dem, der har valgt efterlønnen netop med henblik på at være med i seniorjobordningen," siger økonom i Danica, Lars Kjeldgaard.

Seniorjob

Seniorjob-ordningen, der er knyttet til efterløns-ordningen, indebærer, at hvis du mister din dagpengeret fem år før din efterlønsalder eller senere (aktuelt svarer det til en alder af 55 år eller højere), skal kommunen tilbyde dig et seniorjob frem til din efterlønsalder (som aktuelt er 60 år).

Jobbet skal svare til dine kvalifikationer, og det skal være til en overenskomstmæssig løn.

"Helt uden at forholde mig til det politiske indhold i den nye aftale, vil jeg tro, at de fleste ville være kede af at ryge på en ledighedsydelse på lidt over 10.000 kr. om måneden, hvis man faktisk var stillet et job til en overenskomstmæssig løn  i udsigt," siger Lars Kjeldgaard.

Sidste år var der mulighed for at hæve efterlønnen i utide. Det sagde 530.000 ja til. Ca. 600.000 blev i ordningen, og ikke mindst muligheden for at få et seniorjob vejede tungt for dem, der blev.

"Et slag på tasken er, at en kvart million af dem, der valgte at blive i efterlønsordningen sidste år, gjorde det med henblik på at få en garanti for et job sidst i arbejdslivet, som man gør det med seniorjobordningen,” forklarer han.

I Danica er man ikke overrasket over den nyeste udvikling.

Dyr ordning

"Seniorjob-ordningen er hundedyr for kommunerne,  som af samme årsag har et stort ønske om at aflive den. Og det gør jo kun ondt værre, at antallet af seniorjobbere i øjeblikket stiger," siger Lars Kjeldgaard.

Pensionsselskaberne fik sidste år mange henvendelser fra kunder, der var i tvivl, om de skulle hæve efterlønnen eller ej. Generelt var det mest fordelagtigt for dem, der har store pensionsopsparinger, fordi reglerne for modregning blev skærpet markant. Men i Danica tror man, at flere har hævet efterlønnen af de forkerte årsager.

"For mange af dem, der hævede efterlønnen, kunne det faktisk ikke betale sig," mener Lars Kjeldgaard.

BRANCHENYT
Læs også