0

Kinesiske bønder tvangsflyttes til byen

I et forsøg på at få flere forbrugere flyttes 250 mio. bønder til nybyggede byer.

I et forsøg på at forøge forbruget tvangsflyttes 250 mio. bønder nu til nybyggede byer i Kina. Foto: AP

Kina har sat skub i en plan om at flytte en kvart milliard kinesere fra landbefolkningen til nyopførte byer.

Forvandlingen af selvforsynende bønder til byboere skal forløbe over de næste 12 år, og den kan enten betyde en ny bølge af vækst eller belemre det folkerige land med problemer i generationer. Det skriver CNBC.

Regeringen er i gang med at - ofte ved tvang - at erstatte små landsbysamfund med højhuse, brolægge landbrugsjord og på drastisk vis at ændre livet for landbefolkningen.

Kina har brug for flere forbrugere

Kinas karakter forventes at ændre sig med manøvren. Kommunistpartiet insisterede i årtier på, at bønderne - selv dem der arbejder i byen - fortsat skulle være  bundet til de små jordlodder for at sikre den politiske og økonomiske stabilitet.

Men nu har partiet skiftet prioriteringer.

Det skyldes især jagten på at finde en ny kilde til vækst i den kinesiske økonomi, der i stigende grad af afhængig af byboere som forbrugere. Dermed kan Kina undgå at være afhængig af eksporten, hvis den købelystne middelklasse bliver større.

Ny verden for bønder

På tværs af Kina er bulldozere i gang med at jævne ældgamle landsbyer med jorden, mens højhuse rejser sig i bjerglandskabet.

"Det er en ny verden for os i byen" siger 43-årige Tian Wei til CNC. Han har tidligere dyrket hvede i den nordlige provins Hebei, men arbejder nu som nattevagt på en fabrik.

Flere bønder er blevet flyttet til byer med bygninger på 20 etager, de er blevet betalt godt for jorden og har fået lejligheder gratis.

Økonomer skønner, at det vil koste 600 mia. dollars om året at udføre planerne med nye veje, hospitaler og skoler. Dertil kommer der enorme summer til at betale for de tidligere landmænds uddannelse, sundhedspleje og pensioner.

Kina har længe rummet både nogle af verdens allermindste landsbyer og nogle af de mest trafikerede og forurenende byer. Regeringens plan er, at 70 af landets befolkning skal bo i byer i 2025. Det svarer til 900 millioner mennesker.

I begyndelsen af 1980'erne boede omkring 80 pct. af kineserne på landet.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også