Microsoft tvunget til navneskift

Efter en tabt retssag, må Microsoft nu igen ændre navnet på en af sine tjenester.

Foto: AP/Elaine Thompson

Microsoft er tvunget til at omdøbe sin cloud-lagrings-tjeneste, Skydrive, efter, at det mislykkedes for it-giganten at forsvare retten til brugen af navnet i en retssag mod den britiske tv-station British Sky Broadcasting (BSkyB).

BSkyB, der driver tv-kanalen Sky, stævnede Microsoft for brugen af navnet SkyDrive tilbage i 2011. Her var hovedargumentet, at forbrugerne ville blive forvirrerede, og at Microsoft derudover krænket BSkyB's rettigheder til "Sky" varemærket.

Microsoft tabte i første omgang sagen i juni, og tabte også siden hele sagen igen, da den blev appelleret. Det skriver IDG News Service.

Ikke første gang Microsoft taber retten til et navn

Det er anden gang inden for kort tid, at Microsoft må omdøbe et af sine produkter.

For knap et år siden var det retten til brug af navnet "Metro", som blev brugt til at promovere det nye design i Windows 8. Igen faldt retten til navnet på grund af en retssag, denne gang fra tyske Metro AG, også her var der tale om krænkelse af varemærket.

Det resulterede i at Microsoft omdøbte "Metro" henvisningerne til enten "Modern" eller blot "Windows 8", når virksomheden beskrev Windows 8's design.

Ukendt økonomiske konsekvens

Engelske BSkyB udtaler ifølge IDG News Service, at Microsoft har accepteret "finansielle og andre betingelser," i forbindelse med afslutningen af sagen. Hvilket umiddelbart betyder, at Microsoft også må punge ud til BSkyB for krænkelsen af varemærket.

"Vi er glade for at løst navngivnings-tvisten, og vil fortsætte med at levere tjeneste til vores hundreder af millioner af kunder," udtaler Microsoft

Det er tilladt for Microsoft at bruge navnet SkyDrive i en "rimelig tidshorisont," lyder meldingen fra BSkyB.

BRANCHENYT
Læs også