0

Arbejdsløse præster afholder gudstjenester

Arbejdsløse præster indgår i vagtplan. Hård kritik af kirkens brug af løntilskud.

Præster i løntilskud udfører almindeligt præstearbejde til dagpengesats.   Arkivfoto: Lars Krabbe

Jeg følte mig lidt udnyttet. Stiftet trak tiden ud, fordi de fik mig billigt

Martin Holt Jensen, præst
Arbejdsløse præster i løntilskud afholder gudstjenester, bryllupper og begravelser til dagpengetakst, når den faste præst har fri. Det viser en undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget.

"Det er uanstændigt og dybt problematisk. Det ligger klart ud over, hvad de må, hvis de for eksempel indgår i vagtplanen," siger Tilde Binger, medlem af Præsteforeningens hovedbestyrelse og kontaktperson for ledige præster.

Ifølge Avisen.dk's undersøgelse, der er besvaret af knap 600 præster, laver de, der er i løntilskud, nøjagtigt det samme som fastansatte. Nogle indgår i fast turnus, hvor de for eksempel dækker hver anden søndag.

Passede præstejob til dagpengesats

Der er noget, der ikke harmonerer. Løntilskud skal ikke være en vikarordning.

Niels Bjerre, , forsikringschef i Akademikernes A-kasse
"Jeg følte mig lidt udnyttet. Stiftet trak tiden ud, fordi de fik mig billigt," siger Martin Holt Jensen til Avisen.dk.

Han måtte passe et præstejob for dagpenge i fem måneder, fordi den fastansatte præst havde sagt op.

En præst i løntilskud får cirka 17.000 kroner i måneden i dagpenge før skat, mens en ordinært ansat præst har en startløn på cirka 27.000 kroner plus tillæg.

Ansatte i løntilskud må udelukkende fungere som ekstra hænder. De må ikke udføre arbejde, der kunne være blevet udført af ordinært ansatte.

Ikke en vikarordning

Noget tyder derfor på, at løntilskudsordningen i præsternes tilfælde bruges på en anden måde end den tiltænkte. Det mener Niels Bjerre, forsikringschef i Akademikernes A-kasse, der har mange præster blandt medlemmerne.

"Der er noget, der ikke harmonerer. Løntilskud skal ikke være en vikarordning. Hvis nogle arbejder under overenskomstmæssig løn, bliver det betydeligt vanskeligere for de ledige at få job på normale vilkår. Det er klart," siger han.

På Christiansborg vækker kirkens brug af løntilskudsordningen forargelse.

"Det er et eksempel på, hvordan nogle misbruger ordningen. Det er selvfølgelig problematisk, når den bruges på en måde, den ikke var tiltænkt. Her kunne en vikar eller fastansat jo være blevet ansat," mener Christian Juhl, beskæftigelsesordfører for Enhedslisten.

Ikke billig arbejdskraft

Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) ønsker ikke at kommentere problemet. Han henviser til, at det er landets 10 biskopper, der har ansvaret for, hvordan de bruger løntilskud.

Blandt biskopperne er holdningerne meget forskellige. Helsingør Stift har rekord i at sende præster i løntilskud.

I år har biskop Lise-Lotte Rebel ordineret flere præster til løntilskud end til ordinære ansættelser. Hun afviser, at stiftets løntilskuds-præster bruges som billig arbejdskraft.

"Jeg sender præsterne i løntilskud, fordi de gerne vil. Det er for at hjælpe dem, så de bedre kan få fast ansættelse bagefter. Men hvis de føler sig misbrugt, vil jeg da gerne høre fra dem," siger Lise-Lotte Rebel.

BRANCHENYT
Læs også